Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger med ukendt nationalitet. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har angivet at være etnisk berber og sunni-muslim fra Tripoli, Libyen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Libyen frygter at vil blive slået ihjel af sin fars fætres børn som følge af ansøgerens fars og farens fætres børns arvestrid om et stykke jord, som ansøgerens far nu har solgt. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at omkring 2008 eller 2009 solgte ansøgerens far et stykke jord med et hus på, som havde tilhørt ansøgerens oldefar. Dette gav anledning til en konflikt med ansøgerens fars fætre, som ikke var bekendt med salget. Omkring 2008 eller 2009 udrejste ansøgerens far fra Libyen. Omkring starten af 2009, og efter ansøgerens fars udrejse, blev ansøgeren i løbet af en uge truet på livet i alt tre gange af ansøgerens fars fætres børn, som ansøgeren boede sammen med i Tripoli. Ansøgeren tog af den grund efterfølgende ophold hos sin morbror i Benghazi, hvor ansøgeren opholdt sig i tre eller fire år forud for ansøgerens endelige udrejse i starten af 2014 fra Libyen til Egypten. I Østrig i 2015 blev ansøgeren truet omkring fem til syv gange og slået omkring fem gange af en gruppe personer med relation til ansøgerens fars fætres børn. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er libysk statsborger eller ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. For så vidt angår ansøgerens identitet kan Flygtningenævnet henvise til den begrun¬delse, som Udlændingestyrelsen har anført i sin afgørelse, idet det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til et andet resultat. Tværtimod svækker det ansøgerens troværdighed, at det i forbindelse med Flygtningenævnets behandling af ansøgerens klage er kommet frem, at ansøgeren i 2015 har oplyst til de østrigske myndigheder, at hans navn er[A.I], at han er født […] 1992 og er algeirsk statsborger. For så vidt angår asylmotivet finder Flygtningenævnet, at ansøgerens forklaring er utroværdig, divergerende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet kan også på dette punkt henvise til den begrundelse, som Udlændingestyrelsen har anført i sin afgørelse, idet det, der er fremkommet for nævnet, ikke kan føre til et andet resultat. Tværtimod har ansøgeren forklaret udbyggende for nævnet, at han, mens han boede i Benghazi, blev opsøgt og truet også der. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren til asylsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han boede i Benghazi uden problemer. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet eller sit asylmotiv, og ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2017/11/lrn
