hjem20168

Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra et ukendt land. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Merca, Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af sin stedmoder og de to mænd, som stedmoderen sendte efter hende. Dette skyldes, at ansøgerens stedmoder mistænker ansøgeren for at have slået sin tidligere ægtefælle, [A], som også er stedmoderens broder, ihjel. Ansøgeren frygter endvidere sin ægtefælle, [B], idet hun har fået en søn med en ny mand i Danmark. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev slået af stedmoderen, og at stedmoderen endvidere truede med at slå ansøgeren ihjel. Af denne grund flygtede ansøgeren til Merca sammen med sin ægtefælle, [B]. De opholdt sig herefter i Merca i fire år, indtil ansøgeren blev opsøgt på bopælen af to mænd. Ansøgeren var ude at handle, da de opsøgte hende på bopælen. Naboen fortalte ansøgeren, at de to mænd var fra klanen Habargidir, som ansøgerens stedmoder ligeledes tilhører. Naboen fortalte endvidere, at stedmoderen havde sendt de to mænd. Ansøgeren udrejste herefter af Somalia. Det følger af Udlændingelovens § 40, at en asylansøger skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan gives. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sine asylmotiver fremtræder konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret afglidende og ukonkret om forhold, der knytter sig til hendes i øvrigt meget enkle asylmotiv. Hun har endvidere forklaret divergerende om, hvor hun er født og opvokset, idet hun under nævnsbehandlingen har nævnt, at hun opholdt sig i Mogadishu, indtil hun blev voksen pige, mens hun tidligere har oplyst, at hun er fra [C]. Hun har yderligere forklaret divergerende om, hvordan hun blev advaret i forbindelse med, at hendes stedmoder angiveligt havde sendt to mænd efter hende. Hun har til oplysnings- og motivsamtalen og under nævnsbehandlingen oplyst, at hendes nabo i Merca fortalte hende, at to mænd havde opsøgt hendes bopæl tidligere på dagen, hvorimod hun til asylsamtalen forklarede, at naboen advarede hende om, at to mænd var efter hende, inden de opsøgte bopælen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at hun angiveligt har kunnet opholde sig fire år i Merca uden problemer, efter at hun angiveligt flygtede fra sin stedmoder, navnlig når henses til, at hun sammen med andre personer, angiveligt flygtede til Merca i en fælles taxa. Endelig har nævnet lagt vægt på, at hun ikke har kunnet give oplysninger om egne eller stedmoderens generelle familieforhold. Herefter finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort hverken sin identitet eller sine asylmotiver. Nævnet bemærker, at ansøgeren har fået et barn med en herboende somalier, som efter det oplyste kommer fra samme område som ansøgeren i Somalia og har samme klanmæssige baggrund. På den baggrund finder nævnet, at det må antages, at ansøgeren kan have et familienetværk i hjemlandet. Dette indgår i nævnets vurdering af, om de generelle forhold i hjemlandet for enlige kvinder med et barn i sig selv kan medføre en ændret vurdering. Nævnet henviser herunder tillige til de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder BBC Monitoring Online af 15. december 2015 og Migrationsverket, LIFOS af 29. april 2015, hvoraf det fremgår, at sikkerhedssituationen i Merca er stabil. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2016/8/LAJ