Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger med ukendt nationalitet. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren har oplyst at være etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra […] Eritrea. Ansøgeren flyttede som seksårig til Sudan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea ikke ønsker at aftjene nationaltjeneste. Han frygter at blive fængslet eller slået ihjel. Ansøgeren har ingen konflikter haft i Sudan. Han har ikke påberåbt sig at have konflikter i Etiopien. Det påhviler en ansøger at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Ansøgeren har meget lidt viden om Eritrea. Det fremgår af sproganalysen, at det tigrinya, ansøgeren taler, sandsynligvis ikke er det tigrinya, der tales i Eritrea, men at der er høj sandsynlighed for, at det er det tigrinya, der tales i Etiopien. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvilke sprog han, udover tigrinya, taler. Ansøgeren har under asylbehandlingen fremlagt et sudanesisk ID-kort, hvoraf fremgår, at han er fra Eritrea. ID-kortet fremtræder som et stykke papir, der er udfyldt i hånden, ansøgerens billede er clipset fast, og kortet er ikke lamineret. Ansøgeren har endvidere under nævnsmødet fremlagt en dåbsattest fra Eritrean Orthodox Church. Ansøgeren har herom forklaret, at han har fået dåbsattesten tilsendt fra sine morbrødre i Eritrea. Kontakten til morbrødrene blev efter ansøgerens forklaring etableret efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse og blev etableret gennem ansøgerens tidligere arbejdsgivers fætter. Efter ansøgerens forklaring lå hans dåbsattest i morbrødrenes hjem i Eritrea. Ansøgeren har under asylsagen flere gange oplyst, dels at han ikke har fået udstedt dokumenter i sit hjemland, dels at han ikke havde familie i hjemlandet. Under disse omstændigheder kan de af ansøgeren fremlagte dokumenter ikke tillægges vægt, og der er herefter ikke grundlag for at tage påstanden om hjemvisning af sagen til følge. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han er fra Eritrea, og at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2016/14/MKT
