Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigre og sunni muslim angiveligt fra [by], Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at blive arresteret af de eritreiske myndigheder på grund af sin fars aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han er født i [by], Eritrea, men at hans mor, da han var to år, rejste med ansøgeren til den sudanesiske del af [landsby], fordi ansøgerens far forsvandt. Frem til 2013 opholdt ansøgeren sig periodevist i Eritrea og Sudan. [I foråret] 2013 udrejste ansøgeren sidste gang af Eritrea, og [i foråret] 2015 udrejste han af Sudan. Ansøgeren kan ikke vende tilbage til Sudan, idet han ikke er statsborger i Sudan og ikke har nogen identitetsdokumenter. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre den identitet og det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at ansøgeren er etnisk tigre. Ansøgeren har forklaret, at han er opvokset i en familie, hvor familiemedlemmerne talte både arabisk og tigre. Ansøgeren har forklaret, at han ikke altid selv taler tigre, men at han forstår det. Ansøgeren har under sagens forberedelse og under nævnsmødet udvist meget ringe realiakendskab til Eritrea og forholdene der, herunder til landets regioner, historie, skikke, nationaltjeneste mv. Ansøgeren har under nævnsmødet svaret udetaljeret og upræcist på spørgsmål om Eritrea, og Flygtningenævnet finder, at ansøgerens manglende kendskab til sit eget liv i Eritrea, sin families forhold i Eritrea og landets forhold i øvrigt ikke alene kan forklares ved, at ansøgeren angiveligt var syg i 6 af de år, hvor han opholdt sig i Eritrea. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er fra Eritrea. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sit asylmotiv og divergerende om centrale dele af asylmotivet. Ansøgeren har således under sagens forberedelse påberåbt sig sin fars konflikt med myndighederne, hvilken konflikt han imidlertid oplyste ikke at vide noget om, mens han under nævnsmødet forklarede, at han for en måned siden havde fået oplyst, at hans far var mistænkt for at være spion, og at dette var grunden til, at han ikke selv kunne vende tilbage til Eritrea. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorfor han ville have udstedt identitetspapirer og pas i Eritrea og om, hvorfor han ikke fik udstedt disse dokumenter. Ansøgerens forklaring om selve asylmotivet er endvidere præget af en meget lille detaljeringsgrad, og forklaringen fremstår ikke troværdig. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Hjem/2016/11/SHH
