Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger angiveligt fra Etiopien. Indrejst i marts 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsborger i Etiopien og muslim af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive tvunget til at arbejde for Liyu Police, idet ansøgeren tidligere er blevet tvunget til at arbejde for dem. Ansøgeren frygter endvidere at blive dræbt af Liyu Police, idet ansøgeren er flygtet fra et fængsel. Ansøgeren frygter ligeledes at blive tvunget til at arbejde for ONLF samt at blive dræbt, hvis ansøgeren modsætter sig dette. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans familie flere gange er blevet opsøgt på bopælen af Liyu Police som følge af, at ansøgerens fader er forsvundet. Liyu Police mistænkte ansøgerens fader for at være en del af ONLF. En dag da ansøgeren og hans familie blev opsøgt af Liyu Police, blev ansøgeren og hans broder tvunget til at tage med til politistationen. Liyu Police ville have, at de skulle arbejde for dem. Ansøgeren og hans broder ønskede ikke at arbejde for Liyu Police, men de blev slået og sparket, da de modsatte sig dette. Efterfølgende blev ansøgeren og hans broder tvunget til at kontrollere folks id-kort for Liyu Police. En dag besluttede ansøgeren og hans broder sig for, at de ikke længere ville arbejde for Liyu Police. Ansøgeren meddelte dette til Liyu Police, og blev derfor fængslet. En aften lykkedes det ansøgeren at flygte fra fængslet. Ansøgeren kravlede op over indhegningen via toilettet og hoppede ned på den anden side af muren. Ansøgeren tog herefter hen til en ven, hvor ansøgeren opholdt sig i 14 dage. Herefter tog ansøgeren til Addias Abeba, hvorfra ansøgeren udrejste. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund og finder, at forklaringen er divergerende, udbyggende og usandsynlig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor mange politimænd, der opsøgte ham og broderen i hjemmet, om hvorvidt han og broderen blev taget med på politistationen første eller anden gang, de blev opsøgt, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han blev udsat for vold på politistationen. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvorvidt hans familie blev tvunget til at flytte før eller efter hans udrejse af Etiopien. Videre har ansøgeren forklaret divergerende om, hvor længe han sad fængslet på politistationen, og under nævnsmødet igen ændret forklaring til, at han skulle sidde fængslet tre uger men flygtede fra fængslet efter syv dage. Ansøgeren har også forklaret udbyggende om, at politiet ønskede, at han og broderen skulle trænes som soldater, og at det var årsagen til, at ansøgeren og hans bror nægtede at samarbejde med politiet, ligesom ansøgeren først under nævnsmødet har forklaret, at der var flere andre drenge, der var blevet tvunget til at samarbejde med politiet. Endelig har nævnet fundet ansøgerens forklaring om den tilsyneladende lette flugt fra fængslet for mindre sandsynlig. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” hjem/2016/10 /KIB
