Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea, født i 1977. Indrejst i august 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som asylmotiv havde angivet, at han blev forsøgt rekrutteret til militæret af de lokale myndigheder i forbindelse med stridigheder ved grænsen til Liberia. Ansøgeren mødte ikke op på den angivne mødedato, men udrejste af landet, da han ikke ønskede at blive en del af militæret. Uanset om det lagdes til grund, at ansøgeren sammen med andre unge mennesker var forsøgt rekrutteret til militæret via de lokale myndigheder, fandtes dette forhold ikke at være omfattet af beskyttelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at ansøger havde sandsynliggjort, at han ville være i en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til hjemlandet. Herom bemærkede nævnet, at der ifølge ansøgerens forklaring alene var tale om en lokal rekruttering, at der ifølge UNHCRs e-mail af 25. maj 2005 ikke var tvungen værnepligt i Guinea, og at en kilde i Forsvarsministeriet havde oplyst, at det ikke var vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal frivillige til militæret. Ansøgerens frygt for ved en tilbagevenden til hjemlandet at blive fængslet på grund af det manglende fremmøde var således ikke understøttet af de generelle baggrundsoplysninger, men byggede alene på ansøgerens formodninger. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren opfyldte betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Gui/2005/1
