guin20164

Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. 
Flygtningenævnet udtalte: 
”Ansøgeren er etnisk fulla og sunni muslim af trosretning fra [landsby], Guinea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er udrejst af Guinea, fordi det ikke gik ham så godt. Ansøgeren har som støtte for asylmotivet forklaret, at hans forældre er døde. Han boede i landsbyen […], indtil at han for fire-fem år siden flyttede til [by], hvor han for eksempel arbejdede med landsbrug. Han flyttede til [by], fordi hans forældre var døde, og det ikke gik i landsbyen. [Sidst på året 2013] forlod ansøgeren Guinea. Ansøgeren rejste gennem Mali og Algeriet og ankom [i starten af året 2014] til Marokko, hvor han opholdte sig, indtil at han rejste til Spanien, hvor han ankom [sidst på sommeren 2015]. Herefter rejste ansøger gennem Frankrig og Tyskland førend, at han ankom til Danmark. Flygtningenævnets flertal finder, at ansøgeren har været tilstrækkeligt moden til at gennemgå en almindelig asylsagsbehandling. Der lægges herved vægt på, at ansøgeren konsistent har været i stand til at fortælle om sit liv og færden i hjemlandet samt om sin udrejse på en sådan måde, at det findes forsvarligt at træffe afgørelse om asyl i sagen. Det lægges til grund, at ansøgeren ikke har haft konkrete konflikter med myndigheder eller privatpersoner i hjemlandet, og at hans udrejse alene er begrundet i de generelt vanskelige forhold i hjemlandet. Ansøgeren har endvidere nære familiemedlemmer i hjemlandet, som han har haft kontakt med. Uanset de generelt vanskelige forhold i hjemlandet, kan Flygtningenævnets flertal ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Guinea risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat forhold omfattet af udlændingelovens § § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Guin 2016/4/MJM