Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Guinea. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fula og muslim fra […], Guinea. Ansøgeren har arbejdet som sikkerhedsvagt for […], som var leder af og præsidentkandidat for partiet Union of Democratic Forces of Guinea (UFDG) og har deltaget i en demonstration for partiet. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Guinea frygter at blive slået ihjel af regeringen, idet han var sikkerhedsvagt for lederen og præsidentkandidaten fra partiet UFDG. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i perioden 2008-2009 arbejdede som sikkerhedsvagt for lederen af UFDG. [I efteråret] 2009 deltog ansøgeren i en demonstration sammen med partiets medlemmer og den øvrige opposition i Guinea. Ansøgeren blev anholdt under demonstrationen og herefter fængslet et år. Da han blev løsladt, ophørte han med at være aktiv som sikkerhedsvagt for partiet. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren to dage i træk opsøgt på sin bopæl af militæret, mens han ikke var hjemme. Det var ansøgerens naboer, der oplyste ham om, at militæret havde været på hans bopæl. Ansøgeren opholdt sig herefter kun på partiets kontor frem til sin udrejse [i efteråret] 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med myndighederne i Guinea til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet har ved denne vurdering navnlig lagt vægt på, at ansøgeren som asylmotiv har angivet, at han er forfulgt af myndighederne, fordi han har været aktiv for partiet UFDG, men at ansøgeren ikke har været i stand til at redgøre nærmere for partiets holdninger og hans egen rolle i partiet, udover at han har været chauffør for […], og at han har afleveret nogle papirer rundt omkring. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han ikke husker, hvornår han blev medlem af partiet, mens han har forklaret divergerende om, hvornår han stoppede sine aktiviteter for partiet, herunder om dette skete efter en løsladelse i 2010, eller om han fortsatte sit arbejde for partiet efter løsladelsen. Flygtningenævnet finder herefter, at det forekommer usandsynligt, at myndighederne skulle opsøge ansøgeren i 2014 efter ikke at have interesseret sig for ham siden løsladelsen i 2010, hvortil kommer, at ansøgeren uden problemer efter sin egen forklaring fik udstedt pas af myndighederne i 2013. Flygtningenævnet tillægger det tillige en vis betydning, at det fremgår af uploadede billeder på ansøgerens facebookprofil, at han er afbilledet i Danmark i både 2012, 2013 og 2014, men at han har forklaret, at han først er indrejst i februar 2015 på grund af konflikten med myndighederne i 2014. Ansøgeren har ikke under mødet i Flygtningenævnet været i stand til at svare uddybende på spørgsmål om sit virke for partiet eller om sin konflikt med myndighederne, ligesom han ikke har været i stand til at redegøre nærmere for, hvorfor myndighederne særligt skulle interessere sig for ham, der ikke på nogen måde er profileret. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Guinea vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Guin/2016/3/JOL
