ghan20134

Nævnet stadfæstede i november 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2013.

Flygtningenævnet udtalte:

”At ansøgeren er etnisk hausa og muslim fra Central Region, Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter, at blive dræbt eller få sit liv ødelagt af sin familie, idet de ikke vil acceptere hans seksuelle orientering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han første gang havde samleje med en mand i 2012. Ansøgeren mødte denne mand til en begravelse i byen […]. To måneder efter begravelsen havde ansøgeren samleje med en anden mand, som ansøgeren ligeledes havde mødt ved en begravelse, men i byen […]. Ansøgeren faldt i snak med mændene i forbindelse med begravelserne. Ansøgeren fik hverken mændenes navne eller bopæl. Ansøgeren og mændene afslørede i samtalerne, at de var homoseksuelle. Ansøgeren havde efterfølgende samleje med mændene. Ansøgeren mødte i foråret 2013 en mand på gaden, som han tog med til sit hjem. Ansøgeren kendte ikke mandens navn. Ansøgerens onkel opdagede, at ansøgeren og manden sad og kyssede, hvorefter onklen tilkaldte de øvrige familiemedlemmer. Ansøgerens familiemedlemmer overfaldt ansøgeren, hvorfor ansøgeren stak af fra hjemmet. Ansøgeren vendte dagen efter overfaldet tilbage til hjemmet. Ansøgerens familie begyndte at udøve vold mod ansøgeren, og ansøgerens ejendele blev smidt ud af huset. Familien bad derefter ansøgeren om at forsvinde. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren ikke har haft asylrelevante problemer i forhold til hjemlandets myndigheder. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har forklaret overbevisende og sammenhængende om sit asylmotiv. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at forklaringen fremstår som vag og mindre sandsynlig på afgørende punkter. Ansøgeren har efter sin forklaring udvist stor forsigtighed i forbindelse med sine to forhold til to ukendte mænd, idet forholdene blev afviklet på afsidesliggende steder, fordi ansøgeren var bekendt med risikoen og konsekvenserne af at blive afsløret som homoseksuel. Flygtningenævnet finder det på den baggrund utroværdigt, at ansøgeren tog en tilfældig ubekendt mand, som han havde mødt på gaden, med hjem på sin bopæl ved nattetide, uanset at ansøgeren vidste, at der var fem voksne og et barn i boligen, og at han herefter blev afsløret som homoseksuel, fordi onklen kiggede gennem vinduet ind til ansøgerens værelse og så, at de to mænd kyssede hinanden. Det fremstår endvidere utroværdigt, at ansøgeren forud for udrejsen betroede sin homoseksualitet til en komplet fremmed person, der senere hjalp ansøgeren med at arrangere udrejsen. Ansøgerens forhold omkring udrejsen fremstår i øvrigt ikke overbevisende. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt han efter episoden i huset sov i et tomt hus eller sov på gaden. Det er endvidere påfaldende, at ansøgeren færdedes med et stort pengebeløb i lommen. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren ikke nærmere har kunnet forklare om forløbet i forbindelse med udrejsen. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og efter en samlet vurdering ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, og forklaringen tilsidesættes derfor som utroværdig. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at der er grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i en reel risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ghan/2013/4