Nævnet stadfæstede i oktober 2013 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er kristen fra […], Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han i 2002 konverterede fra islam til kristendom. I 2008 begyndte han at få problemer med sin familie. Hans moder kontaktede ham og sagde, at hun ikke ønskede at se ham dræbt. Omkring ét år inden sin udrejse fortalte hans moder, at hun fornemmede, at der kunne ske noget med ham. Hun mente, at han skulle rejse for at undgå problemer. I hans hjemområde er de fleste muslimer, herunder ansøgerens fader, der er imam. De fordømmer ansøgerens konvertering til kristendommen. Ansøgeren har henvist til, at faderen eller andre i området vil udsætte ham for fare og eventuelt dræbe ham. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at forholdet er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har opholdt sig i landsbyen i flere år efter sin konversion til kristendommen, og at han i denne periode deltog i gudstjeneste om søndagen uden at blive udsat for konkrete trusler eller overgreb. Den chikane, han blev udsat for i landsbyen, har ikke haft et omfang eller en intensitet, som kan begrunde asyl. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgerens frygt for forfølgelse alene er baseret på hans egen og moderens formodninger herom. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” ghan/2013/3
