Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk anana og kristen katolik af religiøs overbevisning fra landsbyen [landsbynavn] i Central Region, Ghana Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive slået ihjel af sin afdøde fars familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at der i forbindelse med hans fars død i [foråret] 2011 opstod en konflikt med ansøgerens fars familie over retten til farens jord. I starten af 2012 deltog ansøgeren i et møde sammen med sine brødre, sin mor og farens familie, hvor de skændtes om retten til jorden, og hvor farens familie fremsatte trusler mod ansøgerens familie. De ældre i landsbyen vurderede til sidst, at det var ansøgeren og hans brødre, som var berettiget til at arve jorden. Da ansøgeren tre til fire dage senere tog med sin bror og morbror ud for at se på jorden, blev de beskudt. Det var alene ansøgeren, som formåede at løbe fra stedet, idet hans bror og morbror blev ramt af skuddene og senere afgik ved døden. Ansøgeren flygtede først til en lille landsby i nærheden, hvorefter han tog ophold i byen [bynavn]. Ansøgeren har videre oplyst, at han omkring en måned efter at være ankommet til [bynavn] blev overfaldet af fire maskerede mænd med knive. Mændene stak af, da ansøgeren skreg, og en ukendt mand kom over. Ansøgeren formoder, at overfaldet er relateret til jordkonflikten, da ansøgeren ikke har problemer med andre end sin fars familie. Ansøgeren udrejste herefter fra Ghana. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ghana risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, som følge af en konflikt med ansøgerens afdøde fars familie. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende og dermed utroværdigt om centrale dele af sit asylmotiv. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen [i efteråret] 2016 og under samtalen [i efteråret] 2017 forklaret, at hans bror og morbror blev skudt og dræbt ved en episode, hvor ansøgeren også blev beskudt, men hvor ansøgeren undslap, og at ansøgeren endvidere er blevet overfaldet med kniv. I asylansøgningsskemaet, der er udfyldt [i efteråret] 2016, har ansøgeren imidlertid ikke oplyst, at broderen og morbroren blev dræbt ved den samme lejlighed, eller at ansøgeren var til stede ved den pågældende lejlighed, ligesom han ikke har oplyst, at han er blevet overfaldet med kniv. Hertil kommer, at ansøgeren under samtalen [i efteråret] 2016 forklarede, at en gruppe, som var hyret af ansøgerens fars familie, åbnede ild imod ansøgeren og hans bror og morbror. Gruppen havde kasketter over ansigtet, og man kunne derfor ikke se, hvem de var. Ansøgerens bror og morbror blev ramt og døde senere på hospitalet. Under samtalen [i efteråret] 2017 forklarede han imidlertid, at han ikke så, hvem der skød efter dem, og at ansøgeren en måned efter sin ankomst til [bynavn] hørte, at hans bror døde med det samme ved skudepisoden, og at morbroren døde, efter at broren var blevet begravet. Hertil kommer, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret afglidende på spørgsmål blandt andet om en nærmere konkretisering af faderens familiemedlemmer, selvom han efter sin egen forklaring tidligere har haft et godt forhold til dem. Ansøgerens generelle troværdighed svækkes endvidere af, at han ikke af sig selv har oplyst de danske myndigheder om, at han har været registreret som asylansøger i Italien i 2005 og blev udvist af Italien i 2007 på grund af kriminalitet, ligesom han heller ikke af sig selv har oplyst om, at han havde oplyst, at han var statsborger i Togo, da han ansøgte om asyl i Italien. Hertil kommer, at ansøgeren efter det oplyste har levet tre år i Italien efter sin udrejse af Ghana, før han kom til Danmark og ansøgte om asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2019/4/TLNJ
