Nævnet stadfæstede i marts 2019. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk mosi og kristen fra Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv for Udlændingestyrelsen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive slået ihjel af de samme personer, som slog hans far ihjel. Ansøgeren har hertil oplyst, at myndighederne ikke kunne yde tilstrækkelig beskyttelse, idet de personer, der ville slå ansøgeren ihjel, kunne opspore ansøgeren, uanset hvor ansøgeren befandt sig. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at ansøgerens far blev slået ihjel i [efterår] 2012, fordi ansøgerens familie var konverteret til kristendommen. Ansøgeren anførte videre, at han én gang blev truet af sin ven [A’s] far, idet ansøgeren kort efter, at familien var konverteret til kristendommen, tog [A] med i kirke. Ansøgerens familie som helhed er blevet truet, efter ansøgerens far afgik ved døden. Ansøgeren er ligeledes blevet advaret af sine venner, der bad ansøgeren om at passe på. Ansøgeren har for Flygtningenævnet forklaret, at han ikke er identisk med ansøgeren i Udlændingestyrelsens sag, og han har som asylmotiv anført, at hans mor giftede sig med en imam, efter at denne i 2013 i en kristen kirke var blevet helbredt efter et slagtilfælde og var konverteret til kristendommen. Ansøgeren var derefter ude for, at der blev kastet sten på deres hus og råbt skældsord efter dem, ligesom de muslimske drenge ikke længere ville lege med ham. Deres hus blev brændt ned, og ansøgerens mor og stedfar døde i den forbindelse. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren er identisk med den person, der i 2013 søgte asyl, og som ved Udlændingestyrelsens afgørelse i nærværende sag blev meddelt afslag herpå. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at det fremgår af den kriminaltekniske erklæring af [forår] 2019 fra Nationalt Kriminalteknisk Center, at fingeraftrykkene optaget i henholdsvis 2013 og i 2019 er identiske. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren efter Flygtningenævnets vurdering er identisk med den person, som fremgår af de fotos, der blev optaget i 2013. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgerens i 2013 oplyste asylmotiv har væsentlige lighedspunkter med det for Flygtningenævnet angivne asylmotiv. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen til behandling i Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren benægter at være identisk med den person, som Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle troværdighed herved er afgørende svækket. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt det var hans far eller hans stedfar, der fik et slagtilfælde, blev helbredt og konverterede til kristendommen, og hvornår dette skulle være sket. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan hans far eller stedfar blev slået ihjel. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret udbyggende om, at hans mor også blev slået ihjel. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2019/3/GJEY
