Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana og Elfenbenskysten. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsborger i Elfenbenskysten og Ghana og er kristen af trosretning, tilhørende pinsekirken. Ansøgeren er fra [en landsby] i Ghana, og han tilhører klanen Aduana. Ansøgeren har tidligere været medlem af partiet NPP, men han er ikke længere politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Elfenbenskysten frygter sin familie, da han har gjort krav på sin fars kakaofarm. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive forgiftet af sin mors klan, fordi han nægtede at blive høvding og derfor har vanæret sin mors klan. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Elfenbenskysten, hvor han boede frem til han var omkring 10 år gammel. Herefter flyttede han med sin mor til Ghana. Da ansøgeren var omkring 20 år gammel, tog han tilbage til Elfenbenskysten for at gøre krav på sin afdøde fars kakaofarm. Han modtog i den forbindelse trusler om fysiske overgreb fra sin fars øvrige familie. Efter fire til fem måneders ophold i Elfenbenskysten tog han tilbage til Ghana. Omkring [begyndelsen af 2011] døde ansøgerens bedstefar. Han var høvding i [en landsby] og havde inden sin død gentagne gange ytret ønske om, at ansøgeren skulle efterfølge ham som høvding. Gruppen der tog endelig beslutning om, at ansøgeren skulle efterfølge sin bedstefar som høvding, planlagde, at ansøgeren skulle forgiftes, hvis han afviste. Ansøgerens slægtning, [KW A], som var talsmand for gruppen, advarede ansøgeren, hvorefter han forlod området og tog ophold i [en anden by]. [Medio 2011] udrejste ansøgeren illegalt fra Ghana til Burkina Faso. Ansøgeren har om sin konflikt i Ghana forklaret, at familien og den gruppe, der skulle udpege den nye høvding, vidste, at ansøgeren ikke ville påtage sig hvervet som høvding. Ansøgerens børn er ikke blevet opsøgt af familiemedlemmer eller andre i et forsøg på at finde ham, og ansøgeren forlod først Ghana 3 måneder efter bedstefaderens død. Flygtningenævnet finder derfor, at det beror på ansøgerens egen formodning, at han er efterstræbt og vil blive forgiftet. Videre har ansøgeren under asylsamtalen og under nævnsmødet forklaret, at der er valgt en anden høvding, og at han i Ghana kan antage en advokat og betale kompensation for de merudgifter, hans nægtelse af at påtage sig hvervet som høvding har medført. Henset hertil samt til, at begivenhederne fandt sted for 8 år siden, finder Flygtningenævnet, at konflikten i Ghana dels må betragtes som afsluttet, dels ikke er af en sådan karakter og intensitet, at det kan medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har om sin konflikt i Elfenbenskysten forklaret, at det drejer sig om en arvestrid, og at han ikke har til hensigt at opsøge faderens familie eller på anden måde gøre krav på arven. Henset hertil samt til, at konflikten fandt sted for 35 år siden, og ansøgeren i løbet af den periode ikke er blevet opsøgt eller truet, finder Flygtningenævnet, at ansøgerens konflikt i Elfenbenskysten dels må betragtes som afsluttet, dels ikke er af en sådan karakter eller intensitet, at det kan medføre opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana eller Elfenbenskysten vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2019/1/smla
