Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Ghana. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ’’Ansøgeren er etnisk ashanti og ateist fra Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de ghanesiske myndigheder, fordi han har arbejdet i en ulovlig guldmine. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er født i Ghana af en ghanesisk mor og en jamaicansk far. Ansøgeren boede i Liberia fra han var syv år gammel frem til 2016, hvor han tog til Ghana for at finde sin mor. Ansøgeren fik i den forbindelse ansættelse i en guldmine i byen, […], i [sommeren] 2016. Guldminen havde en kinesisk ejer, hvilket efter ghanesisk lovgivning er forbudt. De ghanesiske myndigheder opsøgte derfor guldminen to gange i [vinteren] 2017 for at stoppe minearbejdet. Ansøgeren var til stede under myndighedernes besøg i guldminen, og han blev efterfølgende forsøgt opsøgt på sin bopæl af myndighederne. Ansøgeren udrejste derfor af Ghana i [vinteren] 2017. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet forklaringen på en række centrale punkter er forekommet divergerende, usammenhængende og utroværdig. Ansøgeren har således til oplysnings- og motivsamtalen indledningsvis forklaret, at politiet kom til guldminen i slutningen af [vinteren] 2016, at ti til tolv politibiler blev ødelagt og sat i brand, og dernæst, at der var omkring 10 myndighedspersoner, der kom i to biler. Senere under samtalen forklarede ansøgeren, at episoden fandt sted i [vinteren] 2017, at der første gang kom seks politibetjente i én politibil, at der anden gang kom to politibiler og mellem 10 til 15 betjente, og at politiet – efter forgæves at have forsøgt at stoppe deres arbejde – kørte uden, at der skete yderligere. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren derimod, at første gang politiet kom, var i [vinteren] 2017, at der kom to politibiler med 10 eller 15 betjente, at der anden gang, som også var i [vinteren] 2017, ligeledes kom to politibiler med 10 eller 15 betjente, og at der ikke var noget slagsmål mellem politiet og minearbejderne i forbindelse med den første hændelse. Under mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren, at den første episode fandt sted i [vinteren] 2016, at den anden episode fandt sted i [vinteren] 2017, og at der ved den første episode blev kastet med sten mod politiet, ligesom biler blev forsøgt ødelagt. Ansøgeren har endvidere til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han blev aflønnet med 200 old cedis pr. måned, mens han til asylsamtalen forklarede, at han blev aflønnet med 200 nye cedis. Nævnet bemærker herved, at man efter det oplyste ikke har kunnet anvende old cedis som betalingsmiddel i Ghana siden 2007. Ansøgeren har videre til oplysnings- og motivsamtalen indledningsvis forklaret, at han var på arbejde i minen, da politiet kom til hans bopæl, mens han senere under samme samtale forklarede, at han specifikt opholdt sig i byen på en bænk under nogle træer, da politiet opsøgte hans bopæl. Ansøgeren har videre til oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han stak af under den anden episode, og at han ikke har fået yderligere oplysninger om, hvad der skete den dag fra andre mennesker. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid forklaret, at han fik at vide af folk i byen, at en af hans kollegaer var blevet ramt i benet af en kugle affyret af politiet eller guldminevagterne. Flygtningenævnet finder endvidere, at det forekommer usandsynligt, at politiet skulle have henvendt sig på ansøgerens bopæl og spurgt efter ham henset til, at han har forklaret, at hans bopæl ikke er registreret hos myndighederne, at han ikke havde nogen ansættelseskontrakt med guldminen eller i øvrigt var registreret hos arbejdsgiveren, og at han ikke har talt med politiet under de to episoder, hvor de kom til guldminen. Nævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren først søgte om asyl under retsmødet [foråret] 2017, uagtet at han var indrejst i Danmark i [vinteren] 2017. Flygtningenævnet finder således sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Ghana risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller er i en reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2017/5/HHU
