ghan20171

Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Ghana. Indrejst i 2003.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ashanti og kristen præsbyterianer fra Accra, Greater Accra, Ghana. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Ghana på grund af sine helbredsmæssige forhold risikerer at blive tilbageholdt under inhumane forhold og at modtage tvangsmæssig religiøs helbredelse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han er diagnosticeret med en psykisk lidelse, og at der ikke er behandlingsmuligheder i Ghana. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, herunder at han er diagnosticeret med paranoid skizofreni og har et udtalt behandlingsbehov. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at det påberåbte forhold er af en sådan karakter, at det i sig selv indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder heller ikke, at der er tale om sådanne forhold, at han kan meddeles beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker herved, at det fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, blandt andet, at den omstændighed, at en udlænding af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stillet, ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus. Det fremgår videre af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk. 2, at der i ganske særlige sager i stedet vil kunne meddeleles humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b. Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger helbredsmæssige forhold, der indebærer, at udsendelse af ansøgeren vil indebære en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, og at udlændingelovens § 31 derfor vil være til hinder for udsendelsen, henhører derfor ikke under Flygtningenævnet. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren har en verserende sag om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, såvel som en verserende sag vedrørende opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2017/1/EMU