Nævnet stadfæstede i maj 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende et ægtepar fra Georgien. I 2003 udrejste ansøgerne af hjemlandet til Ungarn, hvor de blev meddelt konventionsstatus. Indrejst første gang i 2006 via Sverige. I 2006 blev de udsendt til Sverige, hvorfra de blev tvangsudsendt til Ungarn. Indrejst på ny i 2007. Ansøgerne havde påberåbt sig, at deres opholdstilladelse i Ungarn var ophørt. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvis, at ansøgerne havde oplyst, at de på grund af længden af udlandsopholdet angivelig ikke længere var georgiske statsborgere. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerne under alle omstændigheder skulle vurderes i forhold til Georgien. Det lagdes til grund, at den mandlige ansøger havde deltaget i stiftelsen af et parti i 1995, at han havde virket som rådgiver for formanden, og at han havde trukket sig ud af politik i 1999. Det lagdes efter ansøgernes forklaringer videre til grund, at den mandlige ansøger i foråret 2003 var blevet kidnappet af folk fra den georgiske sikkerhedstjeneste, som ønskede oplysninger om nogle kompromitterende dokumenter, som ansøgerens onkel havde været i besiddelse af, og at ansøgerens onkel var blevet dræbt under mystiske omstændigheder i 2001. Flygtningenævnet bemærkede, at de danske myndigheder har en selvstændig kompetence til at tage stilling til, om ansøgerne opfylder betingelserne for asyl, og at de ungarske myndigheders afgørelse heraf ikke kunne føre til nogen ændret vurdering. Det fulgte heraf, at de ungarske myndigheders afgørelse alene indgik som et led i den samlede vurdering af forholdet, og at ophørsgrundene som påberåbt af ansøgerne ikke var relevante for vurderingen. Det måtte tillægges vægt, at de begivenheder, som ansøgerne havde påberåbt sig til støtte for asylansøgningen, lå tilbage i tid, og at der i hjemlandet er sket et politisk magtskifte, ligesom der er sket væsentlige forbedringer af forholdene i hjemlandet. Det nye styre har indført en række demokratiske reformer og tiltrådt flere internationale konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Der var derfor ikke holdepunkter for at antage, at ansøgerne havde noget udestående med de nuværende magthavere. Det bemærkedes, at den kvindelige ansøger havde henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Herefter kunne det ikke lægges til grund, at ansøgerne ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at de skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Det bemærkedes endelig, at ansøgerne efter det oplyste havde opnået konventionsstatus i Ungarn, og at der ikke var holdepunkter for at antage, at Ungarn, som er medlem af EU, ikke skulle leve op til minimumsstandarderne for behandlingen af flygtninge. Georgien/2008/1
