Nævnet stadfæstede i oktober 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2001. Flygtningenævnet havde i 2002 meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Flygtningenævnet fandt dengang i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde forklaret, at ansøgerens kiosk var blevet brændt ned i december 2000, at hans broder var blevet dræbt i oktober 2001 i forbindelse med, at denne havde udført narkotikaefterforskning, og at ansøgeren var blevet frihedsberøvet og udsat for overgreb af to personer med tilknytning til politiet. I foråret 2003 var ansøgeren blevet fremstillet for de georgiske myndigheder i lufthavnen i Tbilisi med henblik på at få fastlagt hans identitet og eventuelt efterfølgende indrejse i Georgien. De georgiske myndigheder havde meddelt, at ansøgeren ikke var georgisk statsborger, og at han derfor ikke kunne indrejse i Georgien. Det fremgik af en sprogtest fra sommeren 2006, at det blev bedømt som muligt, at ansøgeren har sin sproglige baggrund i Armenien. I efteråret 2006 havde Rigspolitiet oplyst, at Georgiens ambassade i London havde meddelt, at der ikke kunne udstedes rejsedokument for ansøgeren, da han ikke kunne identificeres som georgisk statsborger. Rigspolitiet havde på denne baggrund anmodet Flygtningenævnet om at ændre udsendelsesbeslutningen i nævnets afgørelse af januar 2002, således at det blev bestemt, at ansøgeren– såfremt han ikke udrejste frivilligt – ville kunne udsendes til hjemlandet, enten Georgien eller Armenien, jf. udlændingelovens § 32 a. I slutningen 2006 havde Flygtningenævnet på denne baggrund besluttet at genoptage og hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingeservice med henblik på en asylretlig vurdering af ansøgeren tillige i forhold til Armenien. I marts 2007 havde Udlændingeservice meddelt ansøgeren afslag på opholdstilladelse. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring om sine konflikter i Georgien til grund. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at der ikke siden nævnets afgørelse fra 2002 var fremkommet væsentlige nye oplysninger om ansøgerens forhold til Georgien. Flygtningenævnet fandt ikke, at de konflikter, ansøgeren havde haft med to politibetjente i Tbilisi i 2000 og 2001, kunne begrunde, at der meddeltes ansøgeren asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der er tale om kriminelle handlinger, som ansøgeren måtte søge myndighedernes beskyttelse mod. Flygtningenævnet fandt ikke, at det kunne antages, at myndighederne ikke kan eller vil yde den fornødne beskyttelse. Flygtningenævnet lagde også vægt på, at forholdene ligger langt tilbage i tiden. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder, at ansøgeren ikke ved en tilbagevenden til Georgien risikerede forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001. Ansøgeren havde efter sin forklaring ikke haft problemer med de armenske myndigheder og havde efter sine oplysninger ikke noget asylmotiv i forhold til Armenien. Ansøgeren opfyldte således ikke betingelserne for at få meddelt opholdstilladelse i forhold til Armenien. Nævnet besluttede på denne baggrund, at ansøgeren kunne udsendes tvangsmæssigt til hjemlandet. Georgien/2007/2
