Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk georgier og kristen ortodoks fra Tbilisi, Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter en [kriminel gruppering]. Ansøgeren blev i 2003 fængslet, fordi myndighederne mente, at ansøgeren havde tilbageholdt oplysninger om en kidnapning af en kvinde og et barn. [Den kriminelle gruppering] planlagde derfor en kidnapning af den daværende borgmesters søn for at få en af deres leder, [L], og ansøgeren løsladt. Da det mislykkedes, blev ansøgeren idømt 10 års fængsel for forsøg på kidnapning. Ansøgeren blev efterfølgende smidt ud af [den kriminelle gruppering], fordi han skyldte penge i kortspil. De seneste seks år af sin afsoning begyndte ansøgeren at samarbejde med myndighederne. I [vinteren] 2013 blev ansøgeren løsladt. I den efterfølgende periode oplevede han dagligt konflikter med [den kriminelle gruppering]. Han flyttede derfor til [et naboland], hvor han boede i omkring to år. Derefter rejste han til [et land i Mellemøsten], hvor han boede i omkring et år. Derefter boede han fem til seks måneder i [et andet naboland]. Han udrejste i [sommeren] 2017 til Danmark. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at hans navn var [X], at han var ugift, at han ikke vidste, hvor hans mor og søster befandt sig, at han havde været fængslet i Georgien fra 2002 til 2005, at han blev betragtet som landsforræder, og at han havde en konflikt med nogle tidligere venner. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at alt, hvad han forklarede til den første samtale, var usandt, at hans navn er [Y], at han har været fængslet i 10 år for kidnapning, at han er gift, at hans mor og søster hedder noget andet end først oplyst, og at de bor i Georgien. Ansøgeren har videre forklaret, at han har en konflikt med [en kriminel gruppering], som han har forladt og modarbejdet ved at samarbejde med politiet, mens han var fængslet. Ansøgeren har om samarbejdet med myndighederne forklaret, at politiet udnævnte blandt andet ham som en af lederne i fængslet, og at han i den egenskab dels forsøgte at ændre ”reglerne” i fængslet, dels forsøgte at få folk til at forlade [den kriminelle gruppering] og i den forbindelse også bankede folk. Flygtningenævnet har herefter lagt vægt på, at ansøgeren, da han blev løsladt fra fængslet, levede de første tre måneder uden konflikter, og at de konflikter, ansøgeren herefter har beskrevet at have haft, har været præget af tilfældige møder og har resulteret i skænderier, slagsmål og episoder, hvor han er blevet bedt om at forlade landsbyen. De beskrevne konflikter har ikke en karakter eller et omfang, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Videre har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at han ikke længere frygter borgmesterens søn eller dennes venner, da der er forløbet så lang tid. Når ansøgerens generelle troværdighed sammenholdes med hans forklaring om omfanget og karakteren af de konflikter, han har haft, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som følge af en konflikt med [den kriminelle gruppering] ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2018/3/MKT
