Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar samt to børn fra Georgien. Indrejst i henholdsvis 2015 og 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgerne er etniske tjetjenere og sunnimuslimer oprindeligt fra [en landsby i] Tjetjenien. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Den mandlige ansøger har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter refoulement til Rusland, hvor han frygter myndighederne, fordi de mistænker ham for at have samarbejdet med de tjetjenske oprørere. Ansøgeren har også oplyst, at han frygter oprørerne, fordi de vil tro, at han har sladret til myndighederne. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i vinteren 2014/2015 opholdt sig i [en landsby] i Tjetjenien. Ansøgeren passede familiens dyr, som græssede i bjergene, da han blev opsøgt af sin barndomsven [A], der var sammen med syv til otte mænd. [A] havde tilsluttet sig oprørerne og bad ansøgeren om at forsyne dem med fødevarer, hvorefter ansøgeren købte forskellige former for dåsemad og bragte varerne til oprørerne. Omkring to uger senere blev ansøgeren endnu engang opsøgt af [A], der bad ham om at købe mad til oprørerne. Ansøgeren indvilgede, foretog endnu et indkøb og bragte varerne og et lam til oprørerne. Ansøgeren formoder, at butikspersonalet har angivet ham til myndighederne, og at det er grunden til, at han et par uger senere blev pågrebet af myndighederne, afhørt og udsat for tortur. Ansøgerens farbror sørgede for, at ansøgeren efter fire dage blev løsladt mod bestikkelse. Ansøgeren var efterfølgende indlagt på et hospital i fjorten dage, hvor han modtog behandling for de skader, som han var blevet påført under tilbageholdelsen. Herefter opholdt han sig på familiens bopæl i omkring én måned, indtil han udrejste af Rusland. Ansøgeren har oplyst, at hans ægtefælle sidenhen blev opsøgt af myndighederne flere gange. Den kvindelige ansøger har som asylmotiv henvist til, at hun er statsborger i Rusland, og at hun ved en tilbagevenden til Rusland frygter at blive fængslet og slået ihjel af myndighederne, fordi de mistænker hendes ægtefælle for at have samarbejdet med de tjetjenske oprørere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle i [begyndelsen af] 2014 fortalte hende, at han havde mødt sin barndomsven [A], der to gange havde bedt ham om at købe forskellige madvarer, hvilket han havde gjort. En til to uger efter ægtefællen senest havde forsynet [A] med madvarer, opsøgte myndighederne parret på deres bopæl. Bopælen blev ransaget, og ægtefællen blev anholdt og tilbageholdt, indtil ægtefællens farbror sørgede for, at han blev løsladt mod bestikkelse. Ansøgeren har oplyst, at ægtefællen herefter var indlagt i cirka to uger, hvorefter han opholdt sig omkring to uger på bopælen, inden han udrejste. Ansøgeren og hendes svigerfamilie er sidenhen blevet opsøgt tre til fire gange af myndighederne, der har spurgt efter ægtefællen. [I slutningen af] 2016 blev ansøgeren anholdt og tilbageholdt i to dage. Under tilbageholdelsen blev hun udspurgt om ægtefællens forhold. Ansøgeren har oplyst, at hun udrejste fra Rusland til Georgien [i slutningen af] 2016 sammen med sin onkel og sine børn, og at hun udrejste af Georgien [i begyndelsen af] 2017 sammen med sine børn. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaring om, at de er statsborgere i Rusland til grund, fordi ansøgernes forklaring om deres identitet, herunder nationalitet, forekommer utroværdig. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at begge ansøgere har afgivet forkerte oplysninger om deres identitet til de danske myndigheder. Nævnet har vedrørende den mandlige ansøger derudover lagt vægt på, at Interpol Moskva [i efteråret] 2017 har oplyst, at den mandlige ansøgers generalia ikke eksisterer hos de russiske myndigheder, og at den mandlige ansøgers russiske kørekort er uægte. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Udlændingecenter Nordsjælland har fastslået den mandlige ansøgers identitet som værende [X] og statsborger i Georgien, hvilket den mandlige ansøger har bekræftet overfor Udlændingestyrelsen [i begyndelsen af] 2018. Nævnet har vedrørende den kvindelige ansøger lagt vægt på, at hun har søgt om visum til Grækenland på den græske ambassade i Georgien [i slutningen af] 2016, og at hun i den forbindelse medbragte sit ægte georgiske pas som legitimation. Det fremgår af passet, at den kvindelige ansøgers navn er [Y], og at hun er statsborger i Georgien. Nævnet lægger herefter til grund, at ansøgerne udelukkende er statsborgere i Georgien. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge den kvindelige ansøgers forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet kan således ikke lægge til grund, at den kvindelige ansøger skulle have været tilbageholdt som følge af hendes ægtefælles konflikt, særligt henset til at Flygtningenævnet ved [en tidligere afgørelse] har afvist at lægge den mandlige ansøgers oprindelige asylmotiv til grund. Nævnet bemærker herved, at der ikke under behandlingen af denne sag er fremkommet væsentlige, nye oplysninger, der kan føre til en ændret vurdering. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerne har forklaret, at de ikke har eller har haft nogen form for personlige konflikter i Georgien. Det forhold, at ansøgerne frygter at blive udleveret til Rusland med henblik på retsforfølgning kan ikke føre til en ændret vurdering, idet nævnet ved [i sin tidligere afgørelse] har afvist den mandlige ansøgers oprindelige asylmotiv, der er baggrunden for ansøgernes frygt for udlevering til Rusland. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelser.” geor/2018/2/THV
