Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i december 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk georgier fra Tbilisi, Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter de georgiske myndigheder, idet han blev tvunget til at opsige sin stilling hos [en offentlig myndighed] efter et regeringsskifte fandt sted. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter en ukendt kriminel gruppe, som har forsøgt at likvidere ansøgeren tre gange og har sendt ham et trusselsbrev. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han [i foråret] 2016 blev tvunget til at opsige sin stilling hos [en offentlig myndighed], idet han havde ytret, at han var tilhænger af den forhenværende præsident i Georgien og havde talt nedsættende om den nuværende georgiske præsident, Giorgi Margvelashvili. Endvidere har ansøgeren oplyst, at han blev forsøgt likvideret tre gange i 2017, og at han modtog et trusselsbrev, hvorfor han valgte at udrejse af Georgien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom væsentlige dele af ansøgerens forklaring ikke fremstår sandsynlig og forekommer konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om omstændighederne omkring, at han blev bedt om at sige sin stilling […] op. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at myndighederne havde fundet ud af, at han og hans familie havde stemt på den tidligere præsident, og at de tvang ham til at sige op. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han sammen med 18 andre medarbejdere blev indkaldt til møde, hvor de fik fortalt, at der skulle nye kræfter til, og at de ville ansætte nye og unge medarbejdere, og at det er baseret på ansøgerens egen formodning, at han blev tvunget til at sige op på grund af ansøgerens holdning til den nye præsident, men at de ikke ville oplyse det direkte til ansøgeren. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at de var 13 ansatte, der blev tvunget til at sige op, da de var ansat under den tidligere præsident og blev anset som tilhængere af den tidligere regering. Flygtningenævnet finder det herefter ikke sandsynligt, at ophøret af ansøgerens ansættelsesforhold […] er foregået på denne måde. Selvom det lægges til grund, at ansøgeren blev tvunget til at opsige sin stilling […] som følge af regeringskritiske ytringer, kan det ikke begrunde, at ansøgeren bliver meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har oplevet andre problemer som følge af hans opsigelse som følge af hans ytringer, og at dette ikke falder inden for anvendelsesområdet for § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om, at han har været udsat for 3 drabsforsøg af ukendte personer fremstår divergerende og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår de angivelige drabsforsøg fandt sted. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det første drabsforsøg fandt sted i [sommeren] 2017, og at det var omkring klokken 19-20. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det fandt sted i [sommeren] 2016, og at det var omkring klokken 17-18, hvilket han senere rettede til, at det rettelig var i 2017. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det andet drabsforsøg ved hans garage fandt sted omkring fire måneder efter det første drabsforsøg ved hans balkon. Til asylsamtalen og for Flygtningenævnet har ansøgeren oplyst, at det andet drabsforsøg fandt sted fem til seks dage efter det første drabsforsøg ved hans balkon. Med hensyn til det tredje drabsforsøg har ansøgeren i asylsamtalen oplyst, at det fandt sted i [efteråret] 2017. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at det fandt sted i [starten af efteråret] 2017. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende omkring, hvad der fremgik af det trusselsbrev, som ansøgeren har oplyst, at han har modtaget. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren oplyst, at det fremgik af trusselsbrevet, at lige meget hvor lang tid, der gik, så ville de finde og dræbe dig. Til asylsamtalen har ansøgeren oplyst, at det fremgik af trusselsbrevet, at ligesom ansøgeren har gjort livet surt for dem, ville de gøre livet surt for ansøgeren. Flygtningenævnet finder det ikke sandsynligt, at de tre drabsforsøg udført af ukendte personer har fundet sted. Selvom det lægges til grund, at drabsforsøgene udført af ukendte personer, har fundet sted, kan det ikke begrunde, at ansøgeren bliver meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2018/1/JAH
