Nævnet/stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Georgien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk georgier og kristen ortodoks fra Tbilisi, Georgien.
Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Georgien frygter, at hendes søn ikke vil få den nødvendige hjælp. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun har været politisk aktiv. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter hendes søns fader. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet blandt andet anført, at hendes søn, […], er autist og har type 1-diabetes. Da de boede i Georgien, blev der set ned på hendes søn, og han fik ikke nogen hjælp. Ansøgeren måtte opsige sit arbejde, fordi hun skulle passe sin søn. Efter Nationalbevægelsen havde tabt valget den 1. oktober 2012, blev ansøgeren medlem af partiet. Forinden havde hun været aktiv for dem, men havde ikke været medlem. Hun har deltaget i politiske møder og demonstrationer. Ansøgeren har også engageret sig i en organisation ved navn Identoba, som kæmper for minoriteter i Georgien. Ansøgeren har blandt andet deltaget i en demonstration [i] maj 2013, som var en demonstration for LGBT. Til demonstrationen var der mange mennesker, og ansøgeren og andre mennesker til demonstrationen blev udsat for fysiske overgreb. På et tidspunkt for omkring tre et halvt år siden blev ansøgeren opsøgt af [sønnens] fader. Han havde brug for penge og afpressede ansøgeren. Ansøgeren betalte ham pengene. For omkring to år siden blev ansøgeren igen opsøgt af [sønnens] fader. Han tvang hende ind i en bil og voldtog hende. Ansøgeren har ikke anmeldt episoderne med [sønnens]far til politiet, fordi hun var bange for, at det ville blive værre, hvis hun henvendte sig til politiet. Endelig har ansøgeren modtaget trusler på Facebook, fordi hun har udtalt sig kritisk om kirken. Ansøgeren og hendes advokat har ved mødets start præciseret, at asylgrundlaget alene er behandlingen af [sønnen] som følge af hans sygdomme. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet kan herunder lægge til grund, at de behandlingsmæssige forhold for autister er begrænsede i Georgien, ligesom befolkningens holdning til autister generelt kan være negativ. Ansøgeren har nævnt konkrete eksempler på episoder, som hun og [sønnen] har oplevet som følge af hans sygdom, men ingen af de nævnte eksempler har haft en betydelig intensitet. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [sønnen] ved en tilbagevenden til Georgien vil være udsat for overgreb i form af umenneskelig eller nedværdigende behandling som omfattet af EMRK artikel 3, eller de i øvrigt af advokaten nævnte konventioner. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at [sønnen] eller hun selv ved en tilbagevenden til Georgien vil være i reel risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” geor/2016/1/nke
