Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Georgien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etniske kurdi ezidi og kristne af trosretning fra Georgien. Den mandlige ansøger har været spion for partiet […]. I den forbindelse fik han besked på at infiltrere partiet […], hvorfor han meldte sig ind i partiet. Den kvindelige ansøger har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Den mandlige ansøger har som asylmotiv oplyst, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive slået ihjel af familiemedlemmer til en person ved navn […], der blev udsat for vold i forbindelse med en demonstration [i foråret] 2011. Den mandlige ansøger frygter endvidere at blive straffet af de nuværende magthavere i Georgien, da ansøgeren op til valget i Georgien spionerede mod partiet […]. Den kvindelige ansøger har i det hele henvist til ægtefællens asylmotiv. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han er professionel udøver af kampsporten […], og at han har arbejdet i den tidligere regerings […],, som fungerede som en slags politi mod demonstranter. Den mandlige ansøger trænede [kampsporten] hos en person ved navn […], som var oberst i den tidligere regerings efterretningstjeneste og som havde til opgave at samle sportsfolk til […],. [I foråret] 2011 deltog den mandlige ansøger i forbindelse med sit arbejde i en demonstration i Tbilisi. Han bar en maske, men han blev alligevel genkendt af sin nabo, […].[Naboen] blev arresteret og blev i forbindelse med anholdelsen udsat for vold. En ukendt dato i 2012 meldte den mandlige ansøger sig ind i det daværende oppositionsparti […], idet [ansøgerens træner] bad ham om det. Hans arbejde bestod i at samle informationer om partiet til [ansøgerens træner]. [I sommeren] 2013 søgte den mandlige ansøger om asyl i Tyskland. To måneder efter blev han kontaktet af [træneren], som fortalte ham, at [naboens] fader og onkel havde truet med at hævne sig på ham og hans familie. Den mandlige ansøger genindrejste derefter i Georgien, idet han ville sikre, at hans familie befandt sig et sikkert sted. [I vinteren] 2013 søgte han asyl i Schweiz, men efter få dage genindrejste han i Georgien, idet hans ægtefælle ringede og sagde, at familien var blevet truet. [I sommeren] 2014 udrejste den mandlige ansøger igen legalt af Georgien. To uger før udrejsen var den mandlige ansøger blevet bekendt med, at [hans træner] var blevet indkaldt til et møde i anklagemyndigheden, og at han ville samarbejde med dem og fortælle dem alt. Halvanden måned inden den mandlige ansøgers indrejse i Danmark blev han bekendt med, at hans moder havde modtaget en tilsigelse, hvoraf det fremgik, at han skulle møde hos anklagemyndigheden. Han formodede, at mødet omhandlede hans deltagelse i overgreb mod demonstranter [i foråret] 2011 og hans spionage i partiet […]. Flygtningenævnet kan ikke lægge den mandlige ansøgers forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og i et vist omfang udbyggende. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at afvise den mandlige ansøgers forklaring om, at han på et tidspunkt efter 2009 blev rekrutteret til en brigade bestående af sportsmænd, eller at det var hensigten, at denne brigade skulle sættes ind over for regeringskritiske demonstranter. Flygtningenævnet finder imidlertid at måtte forkaste den mandlige ansøgerens forklaring om, at han i forbindelse med en demonstration [i foråret] 2011 er mistænkt for at have udøvet vold overfor en nabo og af den grund frygter at blive slået ihjel af naboens familie. Den mandlige ansøger har vedrørende denne del af asylmotivet under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at naboen genkendte ham, hvorefter den mandlige ansøger tildelte naboen adskillige hårde slag i hovedet, således at naboen kom slemt til skade. Ansøgeren har videre forklaret, at naboen efterfølgende fremstod som om, at han var psykisk skadet af den udøvede vold. Under de følgende samtaler med Udlændingestyrelsen ændrede den mandlige ansøger sin forklaring, således at ansvaret for naboens skader blev tilskrevet et af de øvrige medlemmer af brigaden. Over for advokaten har den mandlige ansøger slutteligt forklaret, at han på ingen måde har udøvet vold over for naboen, og at han forklarede dette over for Udlændingestyrelsen for at underbygge et asylmotiv. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at naboen var tilbageholdt i nogle dage, og at naboen efterfølgende viste fysiske tegn på tortur i form af brændemærker. Den mandlige ansøger har som asylmotiv videre henvist til, at han i tre-fire måneder i 2012 fungerede som spion for den daværende regering. Ansøgerens forklaring om spionagen mod partiet […] fremstår ukonkret og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har ikke nærmere kunne redegøre for sine opgaver og formålet hermed. Den mandlige ansøgers forklaring om sin rolle som spion afsvækkes endvidere af, at han også efter valget kunne ud- og indrejse legalt af Georgien, herunder udrejse legalt ca. 14 dage efter, at ansøgerens kontakt til den væltede regering havde besluttet at afgive en fuld tilståelse over for de nye magthavere. Ansøgerne har på denne baggrund ikke sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Georgien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Geor/2015/3
