Nævnet stadfæstede i juni 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren har oplyst, at han er russisk statsborger og født i byen […], Rusland. Rigspolitiet har [ i foråret] 2015 fået oplyst af Interpol i Georgien, at ansøgeren er registreret som statsborger i Georgien med navnet […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren er indrejst i Danmark [i vinteren] 2013 uden gyldig legitimation. Ansøgeren søgte samme dag asyl og oplyste i den forbindelse at være den russiske statsborger […]. Som asylmotiv angav ansøgeren konflikter med de russiske myndigheder og med en kriminel gruppe, der samarbejdede med det russiske politi. I foråret 2015 stadfæstede Flygtningenævnets Udlændingestyrelsens afslag om asyl på dette grundlag. I [foråret] 2015 oplyste Interpol Tbilisi overfor de danske udlændingemyndigheder, at ansøgerens fingeraftryk viste, at ansøgeren er den georgiske statsborger […]. Da ansøgeren blev foreholdt dette, fastholdt han at være […] fra Rusland. Interpol Tbilisi i Georgien har oplyst, at den georgiske statsborger […] er dømt for flere kriminelle forhold i Georgien. Interpol har oplyst, at vedkommende i 1999 blev idømt fire års fængsel for forsætlig vold af grov beskaffenhed samt overtrædelse af våbenloven, at han i 2002 blev idømt tre års fængsel for overtrædelse af våbenloven, og at han i 2007 blev idømt fire år og seks måneders fængsel for røveri. Ansøgeren har over for Udlændingestyrelsen oplyst, at han i 2002 blev idømt tre års fængsel for overtrædelse af våbenloven, samt at han i 2007 blev idømt seks års fængsel for røveri. Han har oplyst, at han i 1999 befandt sig i Rusland, og ikke i Georgien, hvorfor han ikke kunne have begået kriminalitet i Georgien i 1999. Ansøgeren har som asylmotiv vedrørende Georgien henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive fængslet og slået ihjel, idet han tidligere har haft konflikter med det georgiske politi, herunder tre politibetjente, hvoraf ansøgeren kender navnet på to af betjentene, som hedder […] og […]. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive fængslet, idet han udrejste af Georgien, før han havde afsonet hele sin fængselsdom, og idet han frygter, at der vil blive fabrikeret nye falske beviser, som vil resultere i, at han bliver idømt en ny fængselsstraf for forhold, han ikke har begået. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han i 2001-2003 på grund af konflikterne i Rusland måtte tage ophold i Georgien. Ansøgeren har forklaret, at han her skaffede sig en falsk identitet, idet ansøgeren fik en falsk fødselsattest og et falsk ID-kort med navnet […]. Kort tid efter ankomsten til Georgien fik ansøgeren konflikter med de georgiske myndigheder. I 2007 blev ansøgeren anholdt af politibetjenten […]. Politibetjenten var bekendt med, at ansøgeren var uskyldig. Ansøgeren modsatte sig anholdelsen og slog betjenten i hovedet med en vase. Han blev efterfølgende idømt seks års fængsel for et røveri, han ikke havde begået. Han havde et alibi for tidspunktet for røveriet samt et vidne, der kunne bekræfte, at han var uskyldig, men politiet ændrede efterfølgende gerningstidspunktet, således at han mistede sit alibi. Derefter afsonede ansøgeren fem år og ni måneders fængsel, hvoraf han de første fire år og seks måneder blev udsat for fysiske overgreb af vagterne, som først stoppede overgrebene, da ansøgeren fik konstateret tuberkulose. Ansøgeren er overbevist om, at de fysiske overgreb blev beordret udført af […]. Efter fem år og ni måneder blev ansøgerens afsoning ændret til betinget fængsel med meldepligt. I 2013, da ansøgeren havde tre måneder tilbage af sin straf, valgte han at udrejse af Georgien. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han som hævdet er den russiske statsborger […], men lægger til grund, at ansøgeren er den georgiske statsborger […]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de oplysninger, der er modtaget fra Interpol, samt på at ansøgerens forklaring om sin identitet har fremstået overordentligt utroværdig og opfundet til lejligheden. Den omstændighed, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien måtte skulle afsone en reststraf på 3 måneder, medfører ikke, at der er grundlag for at meddele ansøgeren asyl. Ansøgerens frygt for at blive mødt med falske anklager begrunder sig alene i ansøgerens egne formodninger. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Georgien risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Geor/2015/2
