Nævnet stadfæstede i maj 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk osseter og kristen fra Leningori, Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Georgien frygter at blive dræbt af den russiske hær eller af ossetere, idet han nægtede at deltage i krigen i Georgien i [sommeren] 2008. Videre frygter ansøgeren at blive dræbt af [en mand], da ansøgerens søn har såret [mandens søn] med en kniv. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i [sommeren] 2008 blev forsøgt hvervet til at kæmpe for russerne mod georgierne, hvilket han nægtede. Omkring en måned herefter blev han tilbageholdt af soldater og udsat for fysiske overgreb i en skov. Herefter flygtede ansøgeren med sin ægtefælle og søn til sin søster i [en mindre by] og omkring en måned herefter videre til [en anden by], hvor ansøgerens svigerfader havde et hus. Ansøgeren og hans søn oplevede forskellige fornærmelser i [den anden by], da de er ossetere. I et slagsmål sårede ansøgerens søn en mand, som blev kaldt […] med kniv, for hvilket ansøgerens søn blev idømt ti års fængsel. […]s fader og ansøgeren har været i slagsmål omkring tre til fem gange, da […]s fader vil hævne sin søn. Flygtningenævnet tiltræder, at ansøgeren må anses for statsborger i Georgien, idet han er født før den 31. marts 1975 og har opholdt sig på georgisk territorium i sammenlagt en periode på minimum fem år den 31. marts 1993 og har ikke statsborgerskab i noget andet land, herunder Rusland, jf. i det hele artikel 30 a i lov om georgisk statsborgerskab af 30. april 2014. Ansøgeren er således med rette asylretligt vurderet i forhold til Georgien. Flygtningenævnet finder, at den af ansøgeren påståede hvervningskampagne i 2008, og ligeledes de fysiske overgreb som ansøgeren angiver at have været udsat for kort tid efter, ligger så langt tilbage i tid, at de ikke i dag kan anses som asylbegrundende. Uanset om det måtte kunne lægges til grund for sagen, at ansøgeren har haft forskellige fysiske konfrontationer med […]s fader, finder Flygtningenævnet ej heller, at disse forhold er asylbegrundende. Flygtningenævnet lægger blandt andet vægt på, at der grundlæggende er tale om en privatretlig konflikt som ansøgeren må søge myndighedernes beskyttelse imod. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Georgien er i risiko for asylbegrundende forfølgelse jf. udlændingeloven § 7, stk. 1 eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingeloven § 7, stk. 2. De foreliggende oplysninger om ansøgerens helbredsforhold kan heller ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Geor/2015/1
