Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunni-muslim fra [by], Gaza. Ansøgeren har angiveligt støttet Fatah og har i forbindelse hermed i en årrække udført politisk arbejde, herunder skrevet kritiske artikler, ligesom han har deltaget i demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive fængslet eller slået ihjel af Hamas, idet han har været aktiv i Fatah og har produceret og distribueret materiale, der kritiserer Hamas. Ansøgeren har videre henvist til, at Hamas mistænker ham for at være i kontakt med Mossad. Til støtte for det påberåbte asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2008 blev fængslet i seks dage og efterfølgende tilbageholdt en enkelt dag på baggrund af en konflikt med familiens nabo, der var et højtstående medlem af Hamas. I april 2009 blev ansøgeren opsøgt på sin bopæl af fire-fem personer fra Hamas’ militære del, Qassam. I den forbindelse fik ansøgeren klippet en del af en finger, fordi han ikke havde indstillet sine politiske aktiviteter. På baggrund af episoden i april 2009 rejste ansøgeren i oktober 2010 til Malaysia, hvor han havde ophold frem til februar/marts 2012. Mens ansøgeren opholdt sig i Malaysia, blev han opsøgt af en mand med navn […], der var tilknyttet Hamas. […] ønskede, at ansøgeren skulle være meddeler for Hamas. Ansøgeren besluttede at rejse til Egypten, fordi den malaysiske opholdstilladelse var udløbet, samt fordi han frygtede at blive slået ihjel af Hamas. Ansøgeren opholdt sig herefter i Egypten under et år, hvor han blandt andet forsøgte at løse sin konflikt med Hamas gennem forhandlinger. Efter sin genindrejse i Gaza i slutningen 2012 blev ansøgeren forhørt vedrørende sit ophold i Malaysia. Han blev løsladt den følgende dag. Ansøgeren forsøgte at tilpasse sig og gik i moskeen. Efter løsladelsen blev ansøgeren chikaneret og tilbageholdt flere gange. Han blev endvidere kontaktet af Qassam, der mistænkte ham for at være i kontakt med Israel og herunder Mossad, hvilket ansøgeren benægtende. [I] april 2013 rejste ansøgeren til Egypten. Her genoptog hans sine politiske aktiviteter, herunder udførte han journalistiske opgaver for avisen [navn på avis]. Ansøgeren skrev kritiske artikler om Hamas under et dæknavn. Disse artikler blev offentliggjort på oprørsgruppers Facebooksider i Gaza. Under opholdet i Egypten var ansøgeren i perioden fra maj til juni 2013 udsat for fire attentatforsøg. Han blev endvidere oplyst, at der til familiens bopæl i Gaza var sendt flere indkaldelser fra politiet, hvoraf det fremgik, at ansøgeren skulle give møde. Ansøgerens familie bor fortsat i Gaza. [I] april 2017 modtog ansøgerens bror en indkaldelse til forhør. Forhøret viste sig at dreje sig om ansøgeren og brorens kontakt med ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, da ansøgeren har forklaret afglidende og på væsentlige punkter endvidere udbyggende og divergerende, uden at dette kan tilskrives den relativt lange sagsbehandlingstid. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen indledningsvis på forespørgsel oplyst, at han ikke har været medlem af et politisk parti, at han ikke har været politisk aktiv, og at han ikke har deltaget i demonstrationer, og at han tog til Malaysia på grund af en konflikt med en nabo, der var et højtstående medlem af Hamas. Ansøgeren har dog senere under samme samtale forklaret, at han under opholdet i Egypten i 2013-2014 arbejdede som journalist for avisen […], hvor han blandt andet skrev kritisk om Hamas, og at nogle af ansøgerens artikler blev offentliggjort i Gaza på oprørsgruppers Facebooksider. Ansøgeren har under asylsamtalen i væsentligt omfang forklaret udbyggende om sine politiske aktiviteter i Gaza i perioden fra 2006 til 2010, samt om hans andet ophold i Egypten fra medio 2013 til medio 2014. Ansøgeren har således forklaret, at han siden 2006 var aktiv for Fatah, og at han i 2007 i Gaza begyndte at skrive artikler via internettet, arbejde under jorden og deltage i demonstrationer. Ansøgeren har under asylsamtalen endvidere forklaret, at han i perioden fra 2008 til 2010 skrev artikler og lagde Hamas-kritiske film op på siden [navn på hjemmeside] under et dæknavn. Ansøgeren blev under asylsamtalen uden resultat opfordret til at oplyse yderligere navne på relevante sider på nettet, hvor han arbejder var offentliggjort. Ansøgeren har forklaret, at han på grund af konflikt med en nabo, der indtog en vigtig post i Hamas blev fængslet i 2008. Ansøgeren har imidlertid forklaret divergerende om antallet af fængslinger i 2008. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret om tre anholdelser, der alle var af omkring en uges varighed, og at den sidste anholdelse resulterede i en husarrest af 28 dages varighed. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han i 2008 var fængslet to gange, første gang i omkring en uge, og anden gang tilbageholdt i en dag i forbindelse med en konfrontation. Ansøgeren har forklaret, at han i april 2009 var udsat for, at fire-fem medlemmer af Qassam pågreb han, truede ham og klippede et stykke af en af hans fingre. Ansøgeren har under asylsamtalen forklaret, at han efter episoden blev pålagt dagligt at melde sig hos den indre sikkerhedstjeneste, hvilket først ophørte, da ansøgeren begyndte at komme i moskeen for at vise, at han ikke længere havde kontakt med Fatah. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at der efter episoden med fingeren ikke skete yderligere, dog var han udsat for tilråb og chikane. Først, da ansøgeren under nævnsmødet blev spurgt, om han kendte begrebet meldepligt, har ansøgeren forklaret, at, at han i perioden efter episoden var pålagt daglig meldepligt. Ansøgeren har videre forklaret, at hans mor forhandlede med Hamas om en løsning. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han frem til udrejsen til Malaysia ikke længere udførte politiske aktiviteter. Under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han også i denne periode udførte politiske aktiviteter. Ansøgeren udrejste i april 2013 til Egypten. Ansøgerens forklaring om, at han i maj og juni måned samme år blev udsat for fire attentatforsøg foranlediget af Hamas og søgt udført af medlemmer af Det Muslimske Broderskab, forekommer grundlæggende usandsynlig og allerede af den grund utroværdig. Ansøgeren har under oplysnings og motivsamtalen forklaret, at han var udsat for et attentatforsøg. Under asylsamtalen forklarede ansøgeren om fire sådanne forsøg. Ansøgeren har under asylsamtalen og under nævnsmødet afgivet stærkt divergerende forklaringer om, hvor og hvorledes disse fire attentatforsøg blev søgt gennemført. Ansøgeren har endvidere ikke kunnet redegøre for, hvorfor han uanset, at han tilsyneladende var efterstræbt, valgte at forblive i Egypten helt frem til foråret 2014. Ansøgeren har forklaret, at hans bror i april 2017 blev indkaldt til et forhør, og at forhøret drejede sig om ansøgeren. Som dokumentation har ansøgeren [dagen inden nævnsmødet] fremsendt en indkaldelse dateret [i] april 2017. Ansøgeren har forklaret, at broren efter forhøret blev indlagt på et hospital, og at ansøgerens søster har fremsendt en video optaget på hospitalet. Nævnet har ikke fundet grundlag for at afvise, at broren har været indkaldt til en afhøring, men har ikke fundet grundlag for at se videoen, da den må anses for uden betydning for sagens afgørelse. Ansøgeren har i dagene op til nævnsmødet fremsendte yderligere materiale, herunder et dokument angiveligt udstedt i 2014 af Fatah, hvoraf fremgår, at ansøgeren har været aktiv i Fatah siden 2006. Ansøgeren har videre fremlagt diverse udprint fra Facebook og en kopi af materiale, som ansøgeren har sendt til egyptisk tv. På forespørgsel har ansøgeren forklaret, at hans navn ikke fremgår af disse bilag, men at hans dæknavn, […], fremgår visse steder. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at udsætte eller hjemvise sagen med henblik på en nærmere undersøgelse af disse bilag. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring er grundlæggende utroværdig, og at en nærmere undersøgelse af de nævnte bilag ikke kan antages at ville kunne få betydning for sagens afgørelse. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har været eller ved en tilbagevenden til Gaza vil være i et modsætningsforhold til Hamas, herunder at han vil blive mistænkt for at have samarbejdet med Mossad. De generelle forhold i Gaza kan ikke begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Ud fra en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gaza/2017/2/nke
