Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har ikke givet møde i Flygtningenævnet. Af sagen fremgår, at ansøgeren er indkaldt til møde i nævnet ved brev af […] 2016. Nævnet antager, at brevet er behørigt afsendt og modtaget af ansøgeren. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har haft møde med advokaten den […] 2016. Flygtningenævnet har på denne baggrund fundet, at ansøgeren er udeblevet uden lovligt forfald, og har derfor i medfør af § 36 i bekendtgørelse om forretningsorden for Flygtningenævnet truffet afgørelse om, at sagen må behandles på det foreliggende grundlag og med den beskikkede advokats medvirken. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Gaza. Ansøgeren har sympatiseret med Fatah og forsøgt at kommunikere med unge mennesker på gaden og via Facebook for at oplyse dem, ligesom han har delt brochurer ud i forbindelse med valg og deltaget i politiske møder. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter at blive fængslet eller henrettet af Hamas på grund af sine politiske aktiviteter for Fatah. Ansøgeren frygter herudover at blive fængslet, fordi han er udrejst illegalt af Gaza. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at Hamas begyndte at chikanere ham medio 2013. Han blev jævnligt tilbageholdt ved kontrolposter i en til to timer ad gangen, ligesom han modtog telefontrusler, hvor Hamas beskyldte ham for at være forræder. Dette stod på i tre til fire måneder. I [efteråret] 2013 blev han opsøgt på sin og familiens bopæl af militærpersoner fra Hamas, der fængslede ham i en uge, hvor de afhørte ham og udsatte ham for fysiske overgreb. I Forbindelse med løsladelsen truede Hamas med at fængsle ham igen, hvis han genoptog sine politiske aktiviteter. I de efterfølgende måneder blev han igen chikaneret ved kontrolposter, ligesom han modtog telefoniske trusler. I [foråret] 2014 blev ansøgeren igen anholdt på sin bopæl og fængslet. Han blev udsat for langvarige afhøringer og fysiske overgreb. Efter en uge blev han igen løsladt. I [sommeren] 2014 blev ansøgeren for tredje gang fængslet. Efter syv dages afhøringer og overgreb sagde en officer til ham, at han havde tre dage til at indrømme, at han var spion. Ansøgeren indrømmede ikke noget, men blev alligevel løsladt efter de tre dage. I [sommeren] 2014 startede krigen, og Hamas satte ham i husarrest. Efter krigens afslutning forsøgte ansøgeren to gange at udrejse legalt, men blev forbudt at udrejse. Ansøgeren valgte herefter at udrejse illegalt. Efter udrejsen er hans familie gentagne gange blevet opsøgt af militærpersoner, der har spurgt efter ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen fremstår usandsynlig og divergerende. Ansøgeren har forklaret, at hans modsætningsforhold til Hamas skyldes, at han har sympatiseret med Fatah, og at han i et vist omfang offentligt har tilkendegivet sin sympati for dem blandt andet ved at tale med unge mennesker på gaden og skrive på Facebook. Det forekommer på den baggrund ikke sandsynligt, at Hamas skulle have valgt at tilbageholde ansøgeren tre gange for hver gang betingelsesløst at løslade ham, selvom han hverken erkendte deres beskyldninger eller tilkendegav, at han ville ophøre med aktiviteterne. Det bemærkes i den forbindelse også, at ansøgeren har forklaret, at han blev løsladt, fordi Hamas manglede beviser mod ham, hvilket ikke harmonerer med, at tilbageholdelserne blandt andet var begrundet i ansøgerens aktiviteter på Facebook, som i givet fald må have været nemme at dokumentere. Navnlig forekommer det usandsynligt, at Hamas i forbindelse med den tredje tilbageholdelse skulle have tilkendegivet, at de ville gøre det af med ham, fordi han var forræder og samtidig valgte at løslade ham med risiko for, at han ville fortsætte sine aktiviteter. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende med hensyn til, om det både var officeren og hans assistenter, der udsatte ham for overgreb ved den første tilbageholdelse, eller om det kun var officeren. Ligesom han har forklaret divergerende med hensyn til, om han i forbindelse med den anden tilbageholdelse både blev afhørt og udsat for overgreb, eller om han alene blev frihedsberøvet. Idet det endelig alene beror på ansøgerens formodning, at han ved en tilbagevenden til Gaza risikerer at blive betragtet som foræder, fordi han er udrejst illegalt, har ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, hvorfor Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” gaza/2016/4/SLH
