Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber, sunni-muslim og statsløs palæstinenser fra [by], Gaza. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter at blive henrettet af Hamas, fordi han har nægtet at samarbejde med dem. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter de generelt ustabile forhold, herunder krigene mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre i Gaza. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv yderligere oplyst, at han fra 2008 til 2014 gentagne gange er blevet tilbageholdt i kortere og længere tid og sat i husarrest af Hamas, som mener, at han er i opposition til dem, ligesom han har afslået at arbejde for dem. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremstår usammenhængende, divergerende og udbyggende på centrale punkter i en sådan grad, at den ikke er troværdig. Hertil kommer, at divergenserne efter deres karakter og omfang ikke findes at kunne tilskrives eventuelle psykiske problemer. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om antallet af tilbageholdelser og disses længde. Senest har han for nævnet forklaret om en tilbageholdelse på 30 dage i begyndelsen af 2014, som værende hans sidste tilbageholdelse. Ansøgeren er herefter foreholdt, at han til asylsamtalen har forklaret, at han senest blev anholdt i [foråret] 2014 på offentlig vej, og fik en pose over hovedet. Hvorefter han blev tilbageholdt i 3 dage og fik brækket sine arme og ben, så han efterfølgende måtte opholde sig på sygehuset i 25 dage. Ansøgeren har hertil forklaret, at der var en sådan tilbageholdelse, men at han ikke husker tidspunktet, og at der er forskel på fængslinger og tilbageholdelser. I betragtning af den forklarede episodes voldsomme karakter, og at det efter hans tidligere forklaring var den seneste tilbageholdelse, fremstår denne ændrede forklaring i sig selv ganske utroværdig. Dertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været i husarrest derhjemme eller et andet sted, og hvorvidt der var tale om husarrest, eller blot at han ikke måtte gå ud om aftenen. Flygtningenævnet lægger også en vis vægt på, at ansøger i asylskemaet alene har henvist til de generelle forhold i Gaza. De yderligere dokumenter, ansøgeren har fremlagt umiddelbart forud for nævnsmødet, findes henset til ansøgerens manglende troværdighed i øvrigt, ikke at kunne tillægges betydning, og der er derfor ikke grundlag for at udsætte sagen på forsøg på verificering af disse. Flygtningenævnet lægger herved også vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret, at han blev bekendt med den første tilsigelse fra Hamas, inden han forlod Gaza, og at han i den - anledning inden udrejsen - gav sin søster fuldmagt til at kontakte en advokat til at bistå ham under sagen. Trods dette har han først forklaret om disse tilsigelser under asylsamtalen [efteråret] 2015. De er således hverken omtalt i asylskemaet eller oplysnings- og motivsamtalen til trods for, at de ville underbygge ansøgerens påstand om at være personligt efterstræbt af Hamas. Af de samme grunde fremstår det heller ikke overbevisende, når ansøgeren først oplyser om den antagne advokatbistand under nævnsmødet, selvom beslutningen om antagelsen af advokaten lå forud for udrejsen. Samlet set har ansøgeren derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Gaza vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at de generelle forhold i Gaza er vanskelige, men ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gaza/2016/1
