Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2007. Ansøgeren havde til sagen oplyst, at hun var udrejst af hjemlandet sammen med en agent, der under et kortere ophold i Spanien havde tvunget hende til at arbejde som prostitueret og aflevere betalingen til ham. Ifølge ansøgerens oplysninger skyldte hun penge til agenten og en veninde for rejseudgifterne, og veninden havde truet hende med repressalier, såfremt hun ikke tilbagebetalte gælden. Ansøgeren havde inden sin udrejse af hjemlandet efterladt børnene hos veninden, men siden fået dem flyttet til en anden veninde. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etnisk wolof og muslim, og at hun ikke havde været politisk aktiv eller i øvrigt havde haft problemer med myndighederne. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygtede repressalier fra en agent og en veninde vedrørende tilbagebetaling af gælden, ligesom hun frygtede repressalier fra sin ægtefælle, fordi hun havde forladt ham uden tilladelse. De nævnte forhold var privatretlige konflikter, som ikke i sig selv kunne begrunde asyl. Det blev videre bemærket, at ægtefællen efter det oplyste tilsyneladende ikke aktivt havde eftersøgt børnene, ligesom ansøgeren havde været i stand til at flytte børnene fra veninden til en anden veninde. Der kunne ikke lægges nogen vægt på oplysningerne om ægtefællens politiske aktiviteter, som ansøgeren først havde oplyst om for nævnet, allerede på grund af det sene fremkomsttidspunkt. Endvidere fremstod ansøgeren helt uprofileret. På denne baggrund kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Gambia/2008/1
