Nævnet stadfæstede i oktober 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Gambia. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk fula og muslim af trosretning fra [landsby], Gambia. Ansøgeren har senest opholdt sig i [by] i Gambia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gambia frygter at blive retsforfulgt, idet han er sigtet for dokumentfalsk og mandatsvig. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter klanerne fra hans hjemområde, idet han har lagt materiale til støtte for Gambias nye præsident på Facebook. For så vidt angår ansøgerens frygt for at blive retsforfulgt af de gambiske myndigheder har ansøgeren oplyst, at han er blevet sigtet for mandatsvig og dokumentfalsk, idet ansøgerens morbror, [A], har udarbejdet falske lønsedler til ansøgeren til brug for ansøgerens ansøgning om visum til Danmark. Ansøgeren blev [i starten af] 2016 kontaktet af [A], mens ansøgeren var i Danmark for at besøge sin danske kæreste. [A] oplyste ansøgeren om, at myndighederne havde ransaget [A’s] bopæl og i den forbindelse fundet de falske dokumenter, som han havde lavet til ansøgeren. [A] oplyste videre, at han havde fortalt myndighederne, at det var ansøgeren, der havde lavet de falske dokumenter. [I starten af] 2016 blev ansøgerens bror, [B], indkaldt til en afhøring hos myndighederne omkring ansøgeren. Ansøgerens bror fik herefter udleveret en arrestordre på ansøgeren. Efterfølgende har myndighederne ransaget ansøgerens bopæl i Gambia og i den forbindelse udleverede de endnu en arrestordre på ansøgeren til ansøgerens bror. De gambiske myndigheder tilbageholdt [A] i en periode. [A] og de andre mistænkte i sagen er dog løsladt mod kaution, indtil straffesagen mod dem begynder. Vedrørende ansøgerens frygt for klanerne (rebellerne) i sit hjemområde har ansøgeren oplyst, at han i forbindelse med valget af Gambias nye præsident postede forskellige ting på Facebook til fordel for den nye præsident [i starten af] 2017. Klanerne i ansøgerens hjemområde, som er tilhængere af den tidligere præsident, henvendte sig som følge af ansøgerens opslag på Facebook en gang på ansøgerens families bopæl, hvor de truede ansøgeren og hans familie. Ansøgerens mor er efterfølgende blevet udsat for trusler vedrørende ansøgeren, når hun har været ude at handle. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har ligesom Udlændingestyrelsen lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sine konflikter med de gambiske myndigheder og klanerne i hans hjemområde ikke fremstår overbevisende og forekommer konstrueret til lejligheden. Det er herunder indgået i nævnets vurdering, at ansøgeren først blev bekendt med sin konflikt med de gambiske myndigheder efter indrejsen til Danmark. I dette lys fremstår ansøgerens antagelse om, at hans onkel skulle have bestukket myndighederne i forbindelse med hans udrejse ikke overbevisende. Det fremstår i den forbindelse heller ikke overbevisende, at ansøgeren ville kunne udrejse legalt af Gambia [i slutningen af] 2015, når der ifølge den i sagen foreliggende arrestordre [fra foråret] 2016 var rejst sigtelse mod ansøgeren [i slutningen af] 2015. Hertil kommer, at det ikke fremstår meningsfuldt, at de gambiske myndigheder først skulle have forsøgt at opsøge ansøgeren på bopælen længe efter arrestordrens udstedelse. Når disse omstændigheder sammenholdes med ansøgerens skiftende forklaringer om de tidsmæssige forhold i forbindelse med den angivelige ransagning af [A’s] bopæl, finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv hverken i forhold til sin angivelige frygt for at blive tortureret og straffet af de gambiske myndigheder eller – ud fra en vurdering af ansøgerens generelle troværdighed – i forhold til sin angivelige frygt for rebeller i sit hjemområde. Uanset om nævnet havde lagt de af ansøgeren hævdede forhold til belysning af asylmotiverne til grund, ville de nævnte forhold ikke være af en sådan karakter og intensitet, at de ville kunne føre til en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren er mistænkt for at have begået et kriminelt forhold i Gambia, som han dér vil kunne straffes for, ville efter oplysningerne om karakteren af en sådan straf således ikke i sig selv være asylbegrundende. Det beror desuden alene på ansøgerens egen formodning, at han vil blive udsat for overgreb i tilknytning til en eventuel retsforfølgning. De af den beskikkede advokat fremhævede oplysninger om en eventuel varetægtsfængsling og den mulige varighed heraf i fængslet ”Prisonmile II”, som beskrevet i ”Preliminary observations of the Working Group on Enforced or Involuntary Disappearances at the conclusion of its visit to The Gamibia (12-19 June 2017), kan ikke føre til en anden vurdering, også henset til ansøgerens oplysning om, at [A] er løsladt mod kaution under behandlingen af straffesagen mod ham. Efter ansøgerens oplysninger om omfanget og karakteren af trusler fra rebeller og hans egne klanforhold er der heller ikke grundlag for at fastslå, at dette forhold ville kunne anses for asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har været udsat for overgreb i tilknytning til de fremsatte trusler. Ansøgerens forklaring for nævnet om truslerne og hans oplysning om, at hans familie på grund af trusler fra rebeller og mangel på beskyttelse fra myndighederne på grund af deres klanforhold ikke længere opholder sig i hjemområdet og at han under sit ophold i Danmark er blevet truet under et telefonopkald, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Gamb/2018/2/SHH
