Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Filippinerne. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte: []
Ansøgeren er etnisk bikol og kristen katolik af trosretning fra […] Filippinerne. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Filippinerne frygter at blive slået ihjel, fordi han er stofmisbruger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han siden 2004 jævnligt har røget hash, ligesom han i 2011-2013 eksperimenterede med metamfe-tamin. I en kortere periode, hvor ansøgeren var uden arbejde, har han hjulpet venner med at sælge hash. Efter ansøgerens ankomst til Danmark i […] 2013 begyndte han at tage stoffer såsom metam-fetamin, heroin og kokain jævnligt. I juli 2016 kom præsident Rodrigo Duterte til magten på Filip-pinerne, der har som mærkesag at slå ned på personer, der sælger eller tager stoffer. Det er kendt i landsbyen, at ansøgeren er afhængig af stoffer. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at an-søgeren indrejste i Danmark som au pair i […] 2013, og at han ansøgte om asyl [på en nærmere bestemt dato] ca. ni måneder efter Duterte var tiltrådt som præsident og havde påbegyndt sin ”war on drugs”, hvilket efter ansøgerens forklaring var den udløsende faktor for hans asylansøgning. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren i et eller andet omfang i perioder har indtaget narkotika. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren har et aktuelt mis-brug, der er af et sådan omfang og en sådan karakter, at det profilerer ham på en sådan måde, at han risikerer asylbegrundende forfølgelse ved indrejse i Filippinerne. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udetaljeret, ukonkret og utroværdigt om sit angivelige misbrug og omfanget af dette. Ansøgeren har således forklaret, at han er i stand til i perioder på måneder at stoppe sit misbrug uden hjælp. Han har tillige forklaret, at han i andre perioder tager stoffer 2 til 3 gange om ugen eller oftere, og at han betaler 100 til 200 kr. pr. 0,1 gram. Han har forklaret, at han finansierer sit stofmisbrug med sine lommepenge fra asylcentret i alt 2.400 kr. om måneden, hvilket beløb han også køber mad for. Han har udbybet sin forklaring om finansieringen af stofmisbruget med, at han spiser gratis rundt omkring, og at han får gratis stoffer af de andre narkomaner, som er hans venner. Ansøgerens fremtræden under nævnsmødet understøttede i øvrigt ikke hans forklaring om, at han er narkoman. Ansøgeren har dertil forklaret udbyggende om, hvem der har røbet til lo-kalbefolkningen, at han er misbruger, ligesom han har forklaret udbyggende om sine konflikter. Han har således over for Udlændingestyrelsen forklaret, at det er en ven, der har fortalt lokalbefolk-ningen, at han er narkoman, mens han under nævnsmødet har forklaret, at det er hans kusines mand, der har fortalt, at han er narkoman. Endelig har han under nævnsmødet udbygget sin forklaring om konflikterne i hjemlandet med, at hans kusines mand for et år siden har truet ham med dødstrusler, fordi hans familie skylder kusinens mand penge. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer uden logisk sammenhæng, at ansøgeren skulle opsige sit au pair job, fordi han fik andre opgaver end angivet i kontrakten, hvis han havde en meget stærk motivation for at skaffe penge til kusinens mand, og når dette samtidig skete i løbet af en periode på 10 måneder, hvor han var stoffri. Herefter, og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved udrejsen af Filippinerne havde asylbegrundende konflikter eller, at han vil få det ved en genindrejse. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynlig-gjort, at han ved en tilbagevenden til Filippinerne vil være i risiko for konkret og individuel forføl-gelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Fili/2019/1/STRAA
