Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim fra Godey, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive fængslet, tortureret eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi han flygtede fra militæret, da de forsøgte at tvangsrekruttere ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at den etiopiske hær gentagene gange opsøgte ansøgerens families bopæl med henblik på at rekruttere ansøgeren. På et tidspunkt blev ansøgeren opsøgt af den etiopiske hær på sin bopæl, hvor han blev ført ud i en militærbil, mens de holdt fast i hans arme. Herefter blev ansøgeren og andre unge mænd kørt til en militærbase i nærheden, hvor ansøgeren opholdt sig i et lille rum i omkring et døgn. På et tidspunkt blev der sagt, at der ikke var en vagt ved porten, hvorfor de kunne flygte. Ansøgeren flygtede herefter sammen med et ukendt antal civile personer fra militærbasen. Ansøgeren tog herefter hjem til sin bopæl. Ansøgerens mor sagde, at han blev nødt til at forlade byen i tilfælde af, at militæret ville komme efter ham, fordi han var flygtet fra dem. Ansøgeren udrejste derefter af Etiopien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Indledningsvis bemærkes, at det fremgår af Landinfo af 3. juni 2016 ”ENDF i Somaliregionen”, at det etiopiske militær ikke foretager tvangsrekrutteringer. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om, hvorledes han efter at være blevet tilbageholdt på en militærbase formåede at flygte, må tilsidesættes som usandsynlig. Ansøgeren har forklaret, at han blev tilbageholdt sammen med ca. ti andre personer. De fik kun lov til at forlade cellen enkeltvis i forbindelse med toiletbesøg. Alligevel var det efter forklaringen muligt for dem at flygte samlet, midt på dagen ved simpelthen at forlade den ulåste celle og gå ud af porten til militærbasen, idet denne efter ansøgerens forklaring var ubevogtet på det pågældende tidspunkt. Dette skal sammenholdes med, at ansøgeren tillige har forklaret, at der mødte ca. 50 soldater op i ansøgerens landsby og tvang et antal unge mænd til at tage med, herunder ansøgeren. Særligt på denne baggrund finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at militæret efterfølgende helt skulle have undladt at sikre bevogtning af de tilbageholdte. Endvidere finder Flygtningenævnet, at det er en væsentlig divergens, at ansøgeren ved sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016, s. 10 af 17, har forklaret, at han var tilbageholdt på basen i ca. tre dage, mens han ved uddybende samtale [i starten af] 2017, s. 7, har forklaret, at han kun var tilbageholdt i ca. et døgn. I betragtning af de forhold, hvorunder ansøgeren oplyser at være blevet tilbageholdt, ca. ti personer i et lille rum, uden mulighed for at ligge ned, og således at man måtte sove siddende, må denne divergens også tillægges væsentlig betydning. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter ikke, at der foreligger sådanne forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien risikerer konkret eller individuel forfølgelse eller overgreb. Betingelserne for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2 er herefter ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2018/7/LMD
