Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk ogaden og sunni-muslim af trosretning fra Jijiga, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at de etiopiske myndigheder vil slå hende ihjel, idet de beskylder hende for at være en del af modstandsbevægelsen Ogaden National Liberation Front (ONLF). Ansøgeren har endvidere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hendes datter vil blive omskåret. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at tre maskerede mænd i uniformer, som benyttes af militærenheden Liyu Police, opsøgte hendes bopæl en nat [i sommeren] 2015. De tre mænd bortførte ansøgeren, hvorefter hun blev tilbageholdt i en barak i to uger. Ansøgerens fætter var to måneder forinden blevet slået ihjel efter at have været fængslet af Liya Police i to måneder, og ansøgerens kusine var ligeledes blevet slået ihjel, efter Liya Police havde opsøgt hendes bopæl tre dage før ansøgerens tilbageholdelse. Under ansøgerens tilbageholdelse, blev hun afhørt hver anden aften om hendes tilknytning til ONLF. Ansøgerens families bopæl blev en uge efter bortførelsen ransaget af personer fra Liyu Police. En aften vågnede ansøgeren op på hospitalet, efter hun var besvimet under tilbageholdelsen. Dagen efter forlod hun hospitalet, efter en vagt fortalte hende, at hun var blevet løsladt. Efter løsladelsen beslaglagde de etiopiske myndigheder en byggegrund og en tøjbutik, som hendes mor ejede. Tre dage efter løsladelsen blev ansøgeren kontaktet telefonisk af en ukendt mand, der oplyste, at han efterforskede hendes sag, og han beskyldte hende for at været tilknyttet ONLF. I perioden mellem ansøgerens løsladelse og udrejse af Etiopien ringede den samme person adskillige gange. Ansøgeren udrejste af Etiopien [i efteråret] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale dele af sit asylmotiv. Til oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at det var forskelligt, hvem og hvor mange personer, der afhørte hende under tilbageholdelsen, og at hun tre dage efter løsladelsen blev ringet op af en ukendt person, hvilket i øvrigt skete hver aften den følgende uge. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at det altid var den samme mand, der afhørte hende under tilbageholdelsen, og at hun efter løsladelsen over en periode på 3 uger med varierende intervaller blev ringet op af en ukendt person. I asylansøgningsskemaet har ansøgeren oplyst, at hun blev udsat for mishandling under sin tilbageholdelse, mens hun til asylsamtalen har forklaret, at hun ikke blev udsat for fysiske overgreb, herunder at hun ikke blev slået. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun under den første afhøring blev slået med et gevær. Videre har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at da hun forlod hospitalet, købte hun et tørklæde på kredit i en kiosk, hvor hun også lånte penge til at betale en tuk tuk, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun fik et tørklæde af en sygeplejerske, og at hendes mor betalte tuk tuk’en, da ansøgeren kom hjem. Ansøgeren har til såvel oplysnings- og motivsamtalen som under asylsamtalen forklaret, at hun blev løsladt, da der ikke var beviser imod hende, og ansøgeren har, uden at blive opsøgt, kunnet opholde sig på sin bopæl i en måned, inden hun udrejste. Ansøgeren har først under nævnsmødet oplyst, at hun frygter, at hendes datter vil blive omskåret, såfremt hun vender tilbage til Etiopien. Det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, bilag 278, Landinfo 2016 om omskæring af kvinder, at udførelse af omskæring er strafbart efter den etiopiske straffelov, hvorfor ansøgeren vil kunne opnå beskyttelse hos de etiopiske myndigheder, såfremt hendes familie eller omgivelser vil forsøge at presse omskæring af datteren igennem. Hertil kommer, at ansøgerens hjemby, Jijiga, er en større by, ansøgeren har gået i skole i 15 år og har arbejdet som revisor, ansøgerens ægtefælle er uddannet læge, familien er relativt velstående, og ansøgeren har et godt forhold til sin mor. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at et krav fra familien om omskæring vil være mindre sandsynlig, og at ansøgeren er så ressourcestærk, at hun vil være i stand til at modstå et eventuelt pres fra familien og omgivelserne om omskæring af datteren. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2018/5/JEA
