Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk amhari og kristen ortodoks fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har siden 2010 været medlem af partiet Ethiopien Patriotic Peoples Front (EPPF). Ansøgeren har oprindeligt som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, idet hun er medlem af det politiske parti EPPF og har udøvet politiske aktiviteter mod den etiopiske regering. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun blev medlem af EPPF i 2010. Hun udøvede formidlingsarbejdet for partiet, herunder uddelte hun flyers og talte med mennesker omkring partiets holdninger. Ansøgeren arbejdede i en celle, hvormed det kun var fem personer, som kendte ansøgerens identitet. [I foråret] 2013 blev ansøgeren anholdt af myndighederne, da hun var ude at uddele materiale for partiet. Under tilbageholdelsen på tre dage blev ansøgeren afhørt og slået af myndighedspersoner. Ansøgeren blev løsladt, fordi myndighederne ikke havde nogen beviser imod hende. Efter løsladelsen fortsatte ansøgeren sine aktiviteter i partiet. I 2015 blev ansøgeren anholdt af myndighederne på sit arbejde, da hun var blevet angivet. Ansøgeren var tilbageholdt i en måned, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb. Ansøgeren blev løsladt, fordi de ikke kunne bevise, at hun havde været politisk aktiv for partiet. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren bekendt med, at en fra hendes celle var blevet anholdt, hvorefter hun udrejste af Etiopien. Ansøgeren har i forbindelse med anmodningen om genoptagelsesanmodningen som asylmotiv desuden henvist til, at hun frygter for overgreb på baggrund af sit ægteskab med [A], der er blevet meddelt opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de etiopiske myndigheder kender til ansøgerens ægtefælles aktiviteter, og at myndighederne vil hævne sig på ansøgerens ægtefælle. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren opfylder betingelserne for at få meddelt konsekvensstatus, da parforholdet først er etableret efter udrejsen af Etiopien og kort før indrejsen i Danmark. For så vidt angår ansøgerens eget asylmotiv er der ikke fremkommet nye oplysninger, der kan begrunde en anden vurdering end den, som er foretaget i nævnets afgørelse [fra begyndelsen af] 2017, som Flygtningenævnet i det hele kan tiltræde. Det kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, at billederne fra demonstrationen i København i [efteråret] 2016 efter ansøgerens forklaring ligger på YouTube. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for overgreb som følge af sit ægteskab med [A]. Nævnet har herved lagt vægt på, at det efter forklaringerne må lægges til grund, at parret ikke kendte hinanden i Etiopien. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hun ikke kender sin ægtefælles politiske aktiviteter i detaljer, lige som hun ikke kender de personer, han har udøvet disse aktiviteter sammen med. Det bygger således alene på ansøgerens egen formodning, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien risikerer asylbegrundende forfølgelse på grund af ægtefællens politiske aktiviteter. Nævnet finder ikke, at denne formodning er sandsynliggjort. Da Flygtningenævnet således ikke finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2018/2/EMU
