etiopien201811

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. 
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks. Ansøgeren har oplyst, at han er født i Eritrea af forældre med eritreisk statsborgerskab, men at familien flyttede til Addis Ababa i Etiopien i 1991 eller 1992. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive fængslet og udsat for fysiske overgreb af de eritreiske myndigheder, fordi han udrejste illegalt af Eritrea, da han var to år gammel. Videre har ansøgeren henvist til, at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at skulle aftjene militærtjeneste. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive udsat for repressalier af de etiopiske myndigheder, fordi han blev tilbageholdt af myndighederne for at have opholdt sig illegalt i Etiopien, og fordi myndighederne mistænkte ham for at være en eritreisk spion. Til støtte for asylmotivet har ansøgeren forklaret, at han er født i Eritrea af forældre med eritreisk statsborgerskab. I 1991 eller 1992 flyttede ansøgeren og hans forældre til Addis Ababa i Etiopien. I 1998 blev ansøgerens forældre og søster, [A], deporteret til Eritrea, mens ansøgeren var i skole. Ansøgeren boede derefter i Etiopien hos sin fars ven, [B]. I 2015 blev ansøgeren tilbageholdt af de etiopiske myndigheder i 15 dage, fordi han ikke kunne dokumentere, at han havde lovligt ophold i Etiopien, og myndighederne mistænkte ham for at være en eritreisk spion. [I efteråret] 2015 fik ansøgeren at vide, at [A] havde været involveret i et biluheld i Sudan, hvorefter ansøgeren udrejste til Sudan. I Sudan blev ansøgeren genforenet med [A] i et hus, hvor de opholdt sig sammen i nogle dage. Herefter udrejste de sammen af Sudan, fordi [A] var blevet voldtaget af sin mosters ægtefælle, [C]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han er statsborger i Eritrea til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på flere centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom hans forklaring for nævnet har fremstået afglidende og usammenhængende. Hertil kommer, at ansøgeren og hans søster også indbyrdes har forklaret modstridende om centrale forhold. Ansøgeren har således forklaret divergerende om blandt andet hans og søsterens telefoniske kontakt, mens søsteren angiveligt opholdt sig i Sudan, ligesom han og søsteren har forklaret indbyrdes divergerende herom. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han var i personlig kontakt med [C], da han kom til Sudan, om hvor længe han opholdt sig i Sudan inden udrejsen samt om, hvem der fortalte ham, at søsteren var blevet voldtaget. Ansøgeren har endelig forklaret divergerende og udbyggende om sin konflikt med de etiopiske myndigheder. Han har således forklaret divergerende om, hvornår tilbageholdelsen fandt sted og om, hvor længe han opholdt sig i Etiopien efter tilbageholdelsen, ligesom han først for nævnet har forklaret, at der blev fotograferet eller videofilmet i forbindelse med hans underskrivelse af et dokument hos politiet. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er statsborger i Eritrea. Det bemærkes i den forbindelse, at den dåbsattest, der er fremlagt af ansøgeren, ikke kan føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor dåbsattesten har befundet sig, ligesom attesten fremstår som udstedt på et tidspunkt, hvor Eritrea endnu ikke havde fået status som selvstændig stat. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at det kan lægges til grund, at ansøgeren, der har oplyst, at han er født og opvokset i Etiopien, er statsborger i Etiopien, og at han asylretligt skal vurderes i forhold hertil. Idet Flygtningenævnet ikke kan lægge til grund, at ansøgeren har været tilbageholdt af de etiopiske myndigheder, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2018/11/SSM