Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk somali og sunni-muslim af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive tvangsrekrutteret af myndighederne og at blive udsat for fysiske overgreb eller slået ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han er blevet udsat for en lang række overgreb af myndighederne. Første overgreb fandt sted i slutningen af 2015, hvor myndighederne opsøgte ansøgerens bopæl, hvor ansøgeren ikke var hjemme. Politiet kom kørende i en stor bil forbi ansøgerens bopæl. De stoppede bilen og steg ud, hvorefter de udsatte ansøgeren for fysiske overgreb ved anvendelse af en stok. Omkring to uger senere blev ansøgeren tilbageholdt af Ciidan, da han opholdt sig i Dhagahbur med tre venner. Ansøgeren blev tilbageholdt sammen med en gruppe jævnaldrende drenge, som han ikke kendte, med henblik på tvangsrekruttering. Ansøgeren blev i den forbindelse udsat for en række slag med blandt andet et gevær. De blev placeret bagerst i en stor bil uden tag. På et tidspunkt under kørslen hoppede ansøgeren og nogle andre drenge ud af bilen for at flygte. Da de flygtede, blev der skudt efter dem, og flere blev ramt. Ansøgeren slog sit ben, da han hoppede af bilen. Ansøgeren løb hjem til sin familie, hvor han blev tilset af en læge. Indledningsvist tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgeren, der er aldersvurderet til at være 17 år gammel, er tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren generelt har svaret sammenhængende og relevant på de spørgsmål, der blev stillet i Flygtningenævnet, og på en måde, som viste, at ansøgeren forstod spørgsmålene og svarernes betydning. Flygtningenævnet kan i et vist omfang lægge ansøgerens forklaring til grund, idet dog bemærkes, at det findes usandsynligt, at der ikke er betalt for ansøgerens rejse fra Etiopien til Europa. Ansøgeren har forklaret, at de to episoder, han har forklaret om, var de to værste episoder. Den første fandt sted i 2015, da han efter egne oplysninger var 13 år gammel, hvor politiet opsøgte ham hjemme, og han blev slået med geværkolber og stokke. Ca. to uger senere blev han og hans venner taget med fra et thested, slået og sat op på en bil. Han stak af fra bilen og løb hjem. Ansøgeren har også forklaret, at politiet ikke kun slog ansøgeren, når de mødte ham, men også andre unge mænd. Ansøgeren har endelig forklaret, at han sov hjemme mange gange, efter at han var stukket af fra bilen, til han udrejste. Henset til, at ikke kun ansøgeren, men også andre unge, blev opsøgt og slået, til at ansøgeren i en ukendt længere periode kunne opholde sig i hjemmet uden at blive opsøgt og til karakteren og intensiteten af voldsudøvelsen, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han er konkret og individuelt forfulgt. De generelle forhold i Etiopien, herunder for etniske somaliere, er ikke af en sådan karakter, at dette i sig selv er asylbegrundende. Ansøgeren har efter en samlet vurdering ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2018/1/STR
