Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Etiopien. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at nævnet tiltræder, at ansøgeren er tilstrækkeligt moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til, at ansøgeren under nævnsmødet har svaret relevant på de stillede spørgsmål. Ansøgeren er etiopisk statsborger, etnisk Tigrinya og katolik fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er statsborger i Eritrea, og at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter at skulle aftjene værnepligt. Ansøgeren har videre forklaret, at han er født i [en by] i Eritrea af eritreiske forældre. Efter ansøgerens fødsel rejste ansøgerens far tilbage til Etiopien, hvor faren boede sammen med sin anden ægtefælle. Da ansøgeren var fem år gammel, tog hans mor ham med til Etiopien, hvor ansøgeren boede hos sin far og dennes anden ægtefælle. Moren rejste til Israel, men døde da ansøgeren var otte år gammel. Ansøgerens far udrejste til Sudan, da ansøgeren var ti år gammel, hvorefter ansøgeren boede hos farens anden ægtefælle frem til sin udrejse af Etiopien. Han havde ikke et godt forhold til stedmoren. Ansøge-ren har yderligere forklaret, at han forlod Etiopien på et visum til Sverige [i sommeren] 2016, da han skulle til Sverige for at spille fodbold sammen med sit fodboldhold. Ansøgeren har i forhold til sin manglende mulighed for at udrejse til Etiopien oplyst, at hans mor er død, og at hans far opholder sig i Sudan. Ansøgeren har derfor ikke længere nogen biologisk familie i Etiopien. An-søgeren har ligeledes oplyst, at den etiopiske regering har skabt uroligheder mellem de forskellige etniske grupper i landet. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit eritreiske statsborgerskab til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring herom på væsentlige punkter fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring har fået udstedt et ægte etiopisk pas af de etiopiske myndig-heder. Dette er underbygget af, at ansøgeren [i sommeren] 2016 af de svenske myndigheder har fået udstedt visum på grundlag af sit etiopiske pas. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens for-klaring om, at passet er udstedt på grundlag af en forfalsket fødselsattest fremstår utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at pas udstedes på grundlag af oplysningerne i det såkaldte kabele-kort, som svarer til en fødselsattest, og at det fremgår af Landsinfos Temanotat: ”Etiopia: Forvaltningsstruktur og dokumenter” af 6. januar 2016, at: ” NISS konsulteres for å sjekke kebele-kortets opplysninger i forbindelse med utstedelse av pass (…) NISS (National In-telligence and Security Service) er Etiopias etterretnings- og sikkerhetstjeneste med ansvar for etterretning, sikkerhet ved landets grensestasjoner, beskyttelse av landets toppledelse og antiter-rorisme.”. Flygtningenævnet lægger derfor til grund, at de etiopiske myndigheder ville have af-vist at udstede pas på grundlag af et forfalsket kabele-kort. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at nævnet ikke finder, at dåbsattester for ansøgeren og hans far samt identitetsdoku-menter vedrørende hans farmor og farfar, som ansøgeren har indhentet efter Udlændingestyrel-sen afslag på asyl, har betydning for vurderingen af sagen. Ansøgeren har forklaret, at han ikke har haft asylbegrundende konflikter med enkeltpersoner, grupperinger eller myndighederne i Etiopien. Det forhold, at han føler sig dårligt behandlet af sin stedmor findes ikke at ændre her-ved. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilba-gevenden til Etiopien risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2017/6/JOV