Nævnet stadfæstede i februar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk amhari og kristen ortodoks af trosretning fra Addis Ababa, Etiopien. Ansøgeren har siden 2010 været medlem af partiet Ethiopien Patriotic Peoples Front (EPPF). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive dræbt af de etiopiske myndigheder, idet hun er medlem af det politiske parti EPPF og har udøvet politiske aktiviteter mod den etiopiske regering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun blev medlem af EPPF i 2010. Hun udøvede formidlingsarbejdet for partiet, herunder uddelte hun flyers og talte med mennesker omkring partiets holdninger. Ansøgeren arbejdede i en celle, hvormed det kun var fem personer, som kendte ansøgerens identitet.[En nærmere bestemt dato i foråret] 2013 blev ansøgeren anholdt af myndighederne, da hun var ude at uddele materiale for partiet. Under sin tre dage lange tilbageholdelse blev ansøgeren afhørt og slået af myndighedspersoner. Ansøgeren blev løsladt, fordi myndighederne ikke havde nogen beviser imod hende. Efter løsladelsen fortsatte ansøgeren sine aktiviteter i partiet. I 2015 blev ansøgeren anholdt af myndighederne på sit arbejde, da hun var blevet angivet. Ansøgeren var tilbageholdt i en måned, hvor hun blev udsat for vold og seksuelle overgreb. Ansøgeren blev løsladt, fordi de ikke kunne bevise, at hun havde været politisk aktiv for partiet. I [efteråret] 2015 blev ansøgeren bekendt med, at en fra hendes celle var blevet anholdt, hvorefter hun udrejste af Etiopien. Flygtningenævnet kan lægge dele af ansøgerens forklaring til grund, herunder at hun har været politisk aktiv for EPPF, og at hun har været tilbageholdt i forbindelse med uddeling af politisk materiale. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun som følge af disse mindre indgribende aktiviteter har været massivt overvåget af myndighederne mellem de to tilbageholdelser, til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende herom, idet hun til asylsamtalen forklarede, at hun gentagne gange blev ringet op af myndighederne, herunder på sit arbejde, samt at hun nogle gange på vej til arbejde blev stoppet og opsøgt af myndighederne. Ansøgeren har på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at hun mange gange blev opsøgt af myndighedspersoner både på arbejde og på universitet, og at politiet ofte ventede på hende, når hun kom hjem. Hun er blevet opsøgt mere end 30 gange. Nævnet bemærker herved, at ansøgeren efter første tilbageholdelse blev løsladt af politiet, idet man ikke havde beviser mod hende, og at der alene var tale om, at hun havde uddelt flyers. Flygtningenævnet kan endvidere ikke lægge ansøgerens forklaring om anledningen til flugten til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at [A] ringede til hende på hendes mobiltelefon og fortalte hende, at hun skulle udrejse, mens ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har forklaret, at hun, mens hun var på kursus, modtog en SMS-besked fra [A] om, at myndighederne havde fundet deres enhed, og at de nu skulle redde sig selv, samt at hun skulle slette beskeden og slukke sin mobiltelefon. Nævnet finder, at der er tale om en helt central del af ansøgerens asylmotiv og finder således ikke at kunne lægge til grund, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun var forfulgt ved flugten. Flygtningenævnet finder herefter sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien risikerer at blive udsat for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2017/2/STR
