Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og kristen ortodoks af trosretning fra Addis Abeba, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, herunder efterretningstjenesten, fordi han har nægtet at udføre opgaver for og være medlem af regeringspartiet Ethiopian People’s Revolutionary Democratic Front (EPRDF). Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 1997/2004 blev kontaktet af den etiopiske efterretningstjeneste, som beordrede ham til at blive medlem af EPRDF og hverve nye medlemmer. Dette nægtede ansøgeren, hvorefter han blev fængslet i tre måneder. I forbindelse med sin løsladelse underskrev han et dokument, hvormed han tilkendegav, at han ville møde op, når efterretningstjenesten meldte bud efter ham. Han blev herefter ringet op et ukendt antal gange, hvorefter han hver gang blev fængslet i fem dage, fordi han nægtede at udføre de opgaver, som efterretningstjenesten, herunder EPRDF, krævede af ham. I 2006/2013 flygtede han fra Addis Abeba til Debrezeit sammen med sin ægtefælle og barn. I [vinteren] 2002/2009 blev han fængslet i fire måneder. Han blev løsladt, da EPRDF vandt valget. I de efterfølgende to år oplevede han ingen problemer. Fra [efteråret] 2004/2011 indtil hans udrejse [i sommeren] 2007/2014 blev han ringet op af efterretningstjenesten gentagne gange, som beordrede ham til at møde op på deres kontor. Ansøgeren mødte dog aldrig op, og han blev heller ikke opsøgt personligt på sin bopæl i nævnte periode. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen på flere områder må anses for usandsynlig og dermed konstrueret til lejligheden. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må anses for usandsynligt, at ansøgeren har kunnet udrejse og indrejse i Etiopien på ægte pas og visum til henholdsvis Holland og Danmark, når han angiveligt var eftersøgt af de etiopiske myndigheder. Nævnet skal hertil bemærke, at han i den periode, hvor han har angivet at være forfulgt, i 2013 har fået udstedt et nyt pas. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og under nævnsmødet særdeles usammenhængende om sine arbejdsforhold, idet han skiftevis har forklaret, at han efter det første fængselsophold var ansat hos sin fader og dernæst foreholdt, at han i forbindelse med en visumansøgning til Holland har oplyst, at han var ansat i et hollandsk firma i otte måneder, og yderligere foreholdt, at dette vanskeligt kunne passe med, at han var ansat hos sin fader, har ansøgeren forklaret, at det, han anførte i visumansøgningen, blot var et påskud, men at han i virkeligheden alene ønskede at tage ophold i Holland i en kortere periode. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indledningsvis har forklaret, at der ikke var nogen tolkeproblemer ved oplysnings- og motivsamtalen. Foreholdt at han under denne samtale har oplyst, at hans tilbageholdelse skyldtes, at han ikke havde hvervet medlemmer til partiet, og at han under senere samtaler, herunder under nævnsbehandlingen, har oplyst, at han blev tilbageholdt og tortureret, fordi han ikke ville være medlem af EPRDF, har ansøgeren ikke kunnet give nogen rimelig forklaring på denne divergens. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at han først søgte asyl i Danmark fire måneder efter den oprindelige indrejse, og efter at han var blevet tilbageforhandlet fra Sverige i henhold til Dublinforordningen. Herefter finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit asylmotiv og dermed sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/8/LAP