Nævnet stadfæstede i december 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er statsborger i Etiopien, sunni-muslim af trosretning og tilhører hovedklanen […]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at bliver slået ihjel af Liyu Police, som har beskyldt hende for at være medlem af ONLF (Ogaden National Liberation Front), ligesom hun frygter ONLF. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes konflikt startede i 2006 efter etiopisk kalender, da hun besluttede dig for at finde sin mor ved at henvende sig til tre somaliske flygtningelejre. Hun kørte således med en minibus […]. Efter 40 minutters kørsel blev bussen stoppet af personer fra ONLF, som tog hende og de andre passagerer ud af bussen. Ansøgeren blev genkendt af en person fra ONLF som ”datter” til hendes onkel, som i fire år var oberst i Liyu Police. Personerne fra ONLF tog hende med ind i skoven, hvor hun blev bagbundet til et træ, slået og truet med blandt andet at blive voldtaget. Dernæst kom en ældre mand, som gav hende vand og beroligede hende. Manden fortalte, at hun ville blive sat fri, såfremt hun lovede at hjælpe ONLF med at spionere mod hendes onkel. Hun samtykkede heri og blev herefter løsladt. Hun gik hele natten, og næste eftermiddag fandt hun en hovedvej, som hun fulgte. På vej ind til byen blev hun ved en kontrolpost stoppet af Liyu Police, som tog hende med ind til politistationen […], hvor hun blev afhørt. Hun erkendte under afhøringen, at ONLF havde tilbageholdt hende, men hun benægtede at have lovet ONLF noget. Efterfølgende tog hun hjem med sin onkel, som havde kautioneret for hende. Hun fortalte ikke sin onkel noget, idet hun ikke havde tillid til ham. Hun fik herefter husarrest, fordi hun var under mistanke for at være medlem af ONLF. To måneder efter udbrød der krig mellem ONLF og Liyu Police […]. Personer fra ONLF, der var blevet taget til fange, fortalte politiet, at de vidste alt om, hvad Liyu Police foretog sig, og at de havde disse informationer fra ansøgeren og hendes onkel. Derfor blev ansøgeren samme dag anholdt af Liyu Police og beskyldt for at spionere for ONLF. Hun var tilbageholdt i fem timer, hvor hun blev afhørt. Herefter blev hun løsladt, men fik at vide at sagen ikke var afsluttet. Omkring en måned senere besluttede ansøgerens onkel sig for at tilslutte sig ONLF. En aften fortalte onklen ansøgeren, at han ville udrejse af landet samme aften og opfordrede hende til at gøre det samme, hvorefter han gav hende 12.000 dollars. Næste dag flygtede ansøgeren, som tog til Addis Abeba, hvor hun opholdt sig hos en veninde i omkring en måned, inden hun i besiddelse af et falsk pas udrejste med fly. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet den fremtræder divergerende, usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hun fik at vide af de ældre damer, der kom på besøg hos hendes onkel, at hun kunne lede efter sin mor i tre flygtningelejre, som de også fortalte, hvor lå. Under asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at de ældre damer ikke vidste, hvor lejrene lå, men at hun havde set det i TV. Videre har ansøgeren til asylsamtalen forklaret, at hendes far besøgte deres bopæl, før hendes konflikt startede, mens hun til gensamtalen har forklaret, at hendes onkel skiftede til ONLF lige efter, at hendes far havde besøgt dem. Det forekommer usandsynligt, at ansøgeren under sin rejse skulle blive genkendt af medlemmer af ONLF, og at ansøger, efter at være blevet anholdt, dernæst skulle blive løsladt af Liyu Police på trods af, at hun angiveligt var mistænkt for at samarbejde med ONLF. Videre forekommer det i høj grad usandsynligt, at tilfangetagne medlemmer af ONLF skulle have angivet ansøgeren til Liyu Police som spion, og at hun, efter igen at være blevet anholdt, endnu engang blev løsladt og uden problemer kunne opholde sig på bopælen i tre måneder inden sin udrejse. Endelig forekommer det påfaldende, at ansøgerens onkel angiveligt tilsluttede sig ONLF og effektuerede dette ved samme dag at forlade landet, og på et tidspunkt hvor hans søn lå hårdt såret på hospitalet. Efter en samlet vurdering tilsidesætter Flygtningenævnet derfor ansøgerens forklaring som utroværdig, og ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/59/ceb
