Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er født i Etiopien og er sunni-muslim af trosretning. Ansøgeren angiver at være statsborger i Eritrea, idet begge hans forældre er eritreiske statsborgere. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive tvunget til at aftjene nationaltjeneste eller i øvrigt blive udsat for umenneskelig eller anden nedværdigende behandling eller straf. Ansøgeren frygter tilsvarende en tilbagevenden til Etiopien, fordi han ikke har noget lovligt opholdsgrundlag i landet. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet forklaret, at begge hans forældre stammer fra byen […] i det nuværende Eritrea. Ansøgerens mor er muslim. Ansøgerens far var kristen, men konverterede i forbindelse med ægteskabet og skiftede i den forbindelse navn, således at han fik det arabiske navn, som ansøgeren har oplyst over for de danske myndigheder. Ansøgeren blev født i [landsby] i 1993. Ansøgerens far blev deporteret til Eritrea i år 2000 og efterfølgende har ansøgeren og hans mor levet et kummerligt liv. De måtte flytte rundt og levede på gaden. Indtil faren blev deporteret havde de talt tigrinya, men på grund af den chikane og forfølgelse de var udsat for begyndte moren at tale amharisk, og det er i dag ansøgerens sprog. De havde ikke haft nogen form for identitetspapirer og ansøgeren kunne af den grund ikke deltage i skoleundervisning, eller lovligt tage arbejde. Da ansøgeren var 17 år gammel begyndte han på en aftenskole, som han betalte for med penge, han tjente ved forefaldende arbejde. Både ansøgeren og hans mor har gentagne gange været fængslet. I 2014 eller 2015 besluttede ansøgeren sig for at tage til Eritrea for at finde sin far, men på grænsen mellem Sudan og Eritrea blev ansøgeren pågrebet og tilbageholdt af det eritreiske militær eller politi. Under tilbageholdelsen, der varede to og en halv måned blev ansøgeren udsat for forskellige overgreb. Fordi en eritreisk mand, der arbejde i fængslet fandt ud af, at han kendte ansøgerens far, hjalp han ansøgeren med at flygte fra fængslet. Det påhviler ansøgeren at sandsynliggøre sin identitet og sit asylmotiv. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, herunder i forhold til ansøgerens forklaring om, at han beslutter at indrejse i Eritrea for at lede efter faren, og ansøgerens forklaring om, at en af fængselspersonalet viste sig at kende ansøgerens far, hvorfor vedkommende hjalp ansøgeren med at flygte fra fængslet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende i forhold til, hvorvidt det udelukkende er moren, der har været fængslet, eller om både ansøgeren og moren gentagne gange har været fængslet. Flygtningenævnet finder derfor i lighed med Udlændingestyrelsen, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er eritreisk statsborger. Det tiltrædes derfor, at ansøgerens asylmotiv skal vurderes i forhold til, at han er etiopisk statsborger. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke har fremlagt nogen former for dokumentation for sit statsborgerskab. Ansøgeren er imidlertid, efter sin egen forklaring, født og opvokset i Etiopien og har aldrig været i Eritrea, ligesom han heller ikke taler et af hovedsprogene i Eritrea. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at hans forældre skulle være eritreiske statsborgere. Ansøgeren er ikke fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse. Den omstændighed at ansøgeren er udrejst illegalt og frygter straf og manglende rettigheder i Etiopien, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/55/SHH
