Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk somali og sunni muslim fra […], Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet eller henrettet af det etiopiske militær, idet han har været vidne til en episode, hvor militæret satte ild til en bus. Ansøgeren frygter videre, at han vil blive fængslet af de etiopiske myndigheder, fordi han har forladt Etiopien uden grund. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han var chauffør på en bus, der kørte mellem […] og […] i Etiopien. En dag i slutningen af 2013 kørte ansøgeren mod […], men på vejen så han, at militæret havde sat ild til en bus ved en kontrolpost længere fremme. Han valgte derfor at vende om og køre tilbage til […], som ligger mellem […] og […]. Han fortsatte i den følgende tid som chauffør for den samme arbejdsgiver, men kørte på en kortere rute. Ansøgeren stoppede som chauffør, og efterfølgende blev ansøgerens tidligere arbejdsgiver kontaktet af militæret, som spurgte efter ansøgeren. Da ansøgeren blev informeret om dette opkald, udrejste han af Etiopien. Udrejsen fandt sted i begyndelsen af [vinteren] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund, idet ansøgeren på afgørende punkter har forklaret divergerende. Nævnet har herved særligt lagt vægt på, at ansøgeren overfor Udlændingestyrelsen har forklaret, at episoden med branden fandt sted i slutningen af 2013, og at han ophørte med at arbejde som chauffør i begyndelsen af 2014, fordi han frygtede for sit liv. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at han vedblev med at arbejde som chauffør for den samme arbejdsgiver i et år efter episoden, og at han ophørte med at arbejde, fordi han ikke tjente tilstrækkeligt. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens asylmotiv i det hele bygger på formodninger, herunder beror det alene på ansøgerens egen formodning, at han blev genkendt, da han vendte om en kilometer fra kontrolposten, og at militærets henvendelse til ansøgerens arbejdsgiver et år efter episoden skyldtes militærets mistanke om, at ansøgeren havde været vidne til afbrændingen af bussen. Ansøgeren er ikke fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt og frygter straf og manglende rettigheder i Etiopien, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/52/SSM
