Nævnet stadfæstede i januar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk oromo og muslim af trosretning fra [D], Etiopien. Ansøgeren har i en årrække støttet Oromo Liberation Front (OLF) økonomisk, men har ikke udført aktiviteter for bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive fængslet eller slået ihjel af de etiopiske myndigheder, idet de mistænker hende for at samarbejde med OLF. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun sammen med andre i hemmelighed samlede penge ind til en ungdomsgruppe ved navn Qero, der støttede OLF. I [vinteren] 2007 blev ansøgeren fængslet af de etiopiske myndigheder, idet de beskyldte hende for at samarbejde med Oromo Liberation Front (OLF). Under fængslingen blev ansøgeren bl.a. udsat for seksuelle overgreb, der resulterede i, at hun blev gravid. Da fødslen nærmede sig, blev ansøgeren tvunget til at skrive under på, at hun ikke ville være aktiv for OLF igen, hvorefter hun blev løsladt. Ansøgeren oplevede ikke problemer med myndighederne frem til [sommeren] 2012, hvor hun igen blev fængslet for at samarbejde med OLF. Dette skyldtes, at en person fra sammenslutningen ved navn Ekub, og som støttede OLF økonomisk, havde tabt sit OLF-medlemskort, hvorfor myndighederne troede, at andre i sammenslutningen også var medlemmer af OLF. Under fængslingen blev ansøgeren syg og indlagt på et hospital i [vinteren] 2013, hvor hun mødte en læge ved navn [A], der også var etnisk oromo. Lægen hjalp ansøgeren med at flygte fra hospitalet, hvorefter hun udrejste til Sudan. Ansøgerens fader har tidligere arbejdet for OLF, hvor han havde en betydningsfuld rolle, ligesom han har været fængslet herfor i fem år. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hun to gange skulle have været fængslet, fordi hun har ydet økonomisk støtte til OLF. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren vedrørende begge fængslinger har forklaret divergerende om så væsentligt et punkt som, hvorvidt hun rent faktisk havde ydet støtte, eller der var tale om falske oplysninger. Flygtningenævnet lægger tillige vægt på, at ansøgeren vedrørende den anden fængsling ikke har kunnet forklare overbevisende om, hvorledes netop hun og de af de andre deltagere af Ekub, der støttede OLF, blev afsløret. Ansøgerens forklaring om, hvordan det lykkedes hende at flygte fra hospitalet, fremstår tillige divergerende uden indre logik. Forklaringen om nødvendigheden af forklædning hænger ikke sammen med, at hun rent faktisk forlod hospitalet uden at blive antastet, fordi hendes vagt var til frokost. Den omstændighed, at ansøgeren har brændemærker og andre mærker, som kan stamme fra vold, findes på denne baggrund ikke at kunne føre til et andet resultat, idet sådanne mærker ligesåvel kan stamme fra vold overgået ansøgeren under andre omstændigheder. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de påpegede divergenser ikke findes at kunne skyldes tolkeproblemer. De af ansøgeren fremlagte erklæringer findes heller ikke at kunne føre til en ændret vurdering, idet de gengivne oplysninger stammer fra ansøgeren selv. Eksistensen af erklæringerne, herunder om at ansøgeren skulle have støttet OLF, findes heller ikke at have et sådant indhold, at de i sig selv ville kunne sætte ansøgeren i myndighedernes søgelys, som en politisk støtte af OLF. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/5/LOD
