Nævnet stadfæstede i juli 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk somali, statsborger i Etiopien og sunnimuslim af trosretning. Ansøgeren har været medlem af ONLF i omkring en måned. Herudover har ansøgeren ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien frygter, at hun vil blive slået ihjel af de etiopiske myndigheder, fordi hun har været medlem af oprørsgruppen ONLF. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun i sin skole blev beskyldt for at være medlem af ONLF, og hun blev derfor nægtet at fortsætte sin skolegang af Liyu Police. Efter beskyldningerne blev hun opsøgt af Liyu Police omkring 10-15 gange. De kom om natten og hentede hende. De kørte hende væk og slog hende. Ansøgeren besluttede efter episoderne at flygte ud på landet, hvor hun blev medlem af ONLF. Hun befandt sig i organisationens lejr i omkring en måned, hvor hun lavede mad. Ansøgeren har videre oplyst, at de etiopiske myndigheder angreb lejren den [ultimo] 2011, hvorefter hun blev fængslet i […]. Hun var fængslet i et år, hvorefter hun af en domstol blev idømt fængsel på livstid. Ansøgeren flygtede fra fængslet efter omkring tre år. Det var hendes kæreste, som var vagt i fængslet, der hjalp hende ud af fængslet. De gik sammen ud af hovedindgangen til fængslet, efter at han havde lovet at returnere hende den efterfølgende dag. De gik til et ukendt hus, hvorfra hun flygtede. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun har fået at vide, at hendes halvsøster er blevet dræbt efter ansøgerens udrejse, fordi hun blev beskyldt for at have hjulpet ansøgeren. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgerens forklaring forekommer utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at forklaringen på væsentlige punkter er udetaljeret og ikke fremstår selvoplevet, ligesom ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende. Ved troværdighedsvurderingen har nævnet endvidere lagt vægt på, hvordan ansøgeren har fremstået for nævnet, herunder at ansøgeren har svaret afglidende på en række centrale spørgsmål om sit asylmotiv. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren var den eneste i lejren, der blev anholdt af Liyu Police, mens de øvrige ca. 500 medlemmer af ONLF enten blev skudt eller flygtede. Ligeledes forekommer det mindre sandsynligt, at ansøgerens halvsøster skulle være blevet slået ihjel af Liyu Police, fordi hun blev anklaget for at bistå ansøgeren med flugten fra Etiopien, mens ansøgerens mor, der arrangerede ansøgerens udrejse, flere gange efter ansøgerens udrejse har været i kontakt med Liyu Police uden at blive udsat for overgreb eller lignende repressalier. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om flugten fra fængslet forekommer utroværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det forekommer usandsynligt, at ansøgeren har kunnet forlade fængslet ud ad hovedindgangen sammen med fængselsvagten, herunder at der – særligt henset til fængslets størrelse – angiveligt kun var én anden vagt, og som der var indgået aftale med. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit forhold til fængselsvagten. Til oplysnings- og motivsamtalen [medio] 2015 oplyste ansøgeren, at hun blev kæreste med en fængselsmedarbejder, som hjalp hende med at flygte fra fængslet. Til asylsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at forholdet til vagten startede, da hun havde siddet fængslet i ca. 2,5 år, og at de plejede at se hinanden, når hun var uden for sin celle, hvilket var ca. 1 gang om ugen. Endvidere har ansøgeren under asylsamtalen forklaret, at hun flygtede fra det ukendte hjem, da kæresten var faldet i søvn. Endelig har ansøgeren under asylsamtalen konsekvent omtalt fængselsvagten som sin kæreste. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at vagten gerne ville have sex med hende, og at der ikke var tale om, at de var kærester af kærlighed. Samtidig har ansøgeren forklaret, at når hun blev taget ud af sin celle ca. 1 gang om ugen, blev hun bragt til en anden bygning, hvor hun blev afhørt og udsat for slag med plastikrør. Ansøgeren har endvidere forklaret udbyggende om personerne i ONLF-lejren. Til asylsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at hun ikke kendte navnene på nogen personer i ONLF-lejren. Under nævnsbehandlingen har ansøgeren forklaret, at man i lejren ikke brugte sit eget navn af sikkerhedsmæssige grunde, men at hun kender mange af øgenavnene på folk fra lejren. Derudover har ansøgeren forklaret divergerende om transporten fra ONLF-lejren. Til asylsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at hun blev anholdt, og at hun efter anholdelsen blev slået, bundet og kørt til et fængsel på ladet af en brun pickup. Endvidere har hun forklaret, at hun var den eneste i bilen. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at hun var besvimet, og at hun først vågnede op, da hun var i fængslet. Flygtningenævnet bemærker herefter, at der på baggrund af ovenstående ikke er anledning til at udsætte sagen på en torturundersøgelse. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Etiopien vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2016/38/IBL
