Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk tigrinya og kristen ortodoks af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at hun vil blive tvunget til at aftjene nationaltjeneste. Derudover frygter hun, at hun ikke vil kunne blive registreret som borger i Eritrea. Ved en tilbagevenden til Etiopien frygter ansøgeren, at hun vil blive straffet, fordi hun er udrejst illegalt af Etiopien. Derudover frygter hun, at hun ikke vil have nogen rettigheder ved en tilbagevenden til Etiopien, idet hun ikke mener, at hun er statsborger i Etiopien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hun er født i Addis Abeba i 1983, og at hun er barn af en etiopisk mor og en eritreisk far. Ansøgerens far forsvandt, da hun var seks måneder gammel, og hun har ikke set ham siden. Ansøgeren har forsøgt at søge om ID-kort i Etiopien, men hendes ansøgninger er blevet afvist, fordi hendes far var statsborger i Eritrea. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er statsborger i Eritrea, ligesom nævnet ikke kan lægge til grund, at hendes ansøgninger om etiopisk ID-kort og/eller statsborgerskab er blevet afvist, fordi hendes far angiveligt er eritreisk statsborger eller af eritreisk oprindelse. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring er født og opvokset i Etiopien, idet hun er barn af en etiopisk mor og en eritreisk far, og at det fremgår af baggrundsoplysningerne vedrørende Etiopien, at en person, der er født af enten en etiopisk mor eller en etiopisk far har krav på etiopisk statsborgerskab. Hertil kommer, at ansøgeren såvel ved indrejsen i Danmark som ved oplysnings- og motivsamtalen angav, at hun var etiopisk statsborger. Ansøgeren har ikke heroverfor ved sin forklaring sandsynliggjort, at hun er eritreisk statsborger. På den anførte baggrund lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren er statsborger i Etiopien, således at hun asylretligt skal vurderes i forhold hertil. Ansøgeren, hvis forklaring er præget af divergenser og manglende detaljer, er ikke fremkommet med oplysninger, hvorefter der er grundlag for at antage, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse. Den omstændighed, at ansøgeren er udrejst illegalt og frygter straf og manglende rettigheder i Etiopien, kan ikke føre til et andet resultat. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at ansøgeren under nævnsmødet forklarede, at hun blev udsat for et voldtægtsforsøg i forbindelse med sin sidste ansøgning om ID-kort i 2003. Der er herved lagt vægt, at der er tale om en udbygning af ansøgerens forklaring, idet ansøgeren ikke tidligere har forklaret herom, ligesom forklaringen om voldtægtsforsøget fremstod helt uden detaljer og uden for sammenhæng. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/32/SLH
