Nævnet stadfæstede i april 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren tilhører klanen […], subklan […], subsubklan […] og er sunni-muslim fra Aware, Ogadeen-regionen, Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive slået ihjel af sine to farbrødre, [navn] og [navn], idet de har slået hans fader ihjel, og derfor frygter, at ansøgeren vil hævne sin faders død. Endvidere har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter at blive diskrimineret på baggrund af hans klanmæssige tilhørsforhold til hovedklanen […] og subklanen […]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans to farbrødre dræbte hans fader i 2010. Umiddelbart efter drabet opsøgte ansøgerens farbrødre ham tre gange med få ugers mellemrum, hvor de slog og sparkede ham. De bad ham om at forsvinde, idet de ellers ville slå ham ihjel. Den tredje gang, de opsøgte ansøgeren, tog farbrødrene ham med til et hus, hvor de brændte ham med cigaretter. Ansøgeren var tilbageholdt omkring en times tid. Efterfølgende mødte ansøgeren en mand, der hed [navn]. [Navn] hjalp ham med at rejse til Addis Ababa. Ansøgeren og [navn] tog herefter ophold i Addis Abeba i perioden 2010 til februar 2014. Ansøgeren udrejste af Etiopien i 2014, efter hans mor havde fortalt ham, at hun under pres havde fortalt hans farbrødre, at han opholdt sig i Addis Ababa. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Forklaringen fremstår på flere centrale punkter konstrueret til lejligheden og forkastes som utroværdig. Nævnet lægger blandt andet vægt på, at ansøgeren har forklaret usammenhængende og divergerende om årsagen til, at hans far blev dræbt. Under oplysnings- og motivsamtalen [foråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at moderen har oplyst, at han blev dræbt på grund af klan-tilhørsforhold. Under asylsamtalen [vinteren] 2016 har ansøgeren derimod forklaret, at han aldrig har fået at vide, hvorfor hans far blev slået ihjel, og at han intet ved om motivet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om den tidsmæssige sammenhæng for de tre gange han blev opsøgt af sine farbrødre. Ansøgeren har under oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at han dagen efter, at han var blevet opsøgt, blev opsøgt for anden gang, og at han blev opsøgt for tredje gang ca. tre uger efter faderens død. Under asylsamtalen har ansøgeren derimod forklaret, at han blev opsøgt for anden gang ca. en uge efter, at han var blevet opsøgt første gang. Flygtningenævnet anser det endvidere for usandsynligt, at ansøgeren, da han blev løsladt fra sin tilbageholdelse, tilfældigt skulle have mødt en mand, [navn], som ansøgeren ikke kendte, og som uden videre tilbød ansøgeren at rejse med ham til Addis Ababa, hvorefter de boede sammen i ca. tre år, indtil ansøgeren udrejste. Utroværdigheden understøttes af, at ansøgeren ikke er i stand til at oplyse nærmere om [navn] og hans baggrund, herunder hans familiemæssige forhold, selvom han under samtalerne med Udlændingestyrelsen og af nævnet er blevet spurgt herom. Ansøgeren har i øvrigt forklaret usammenhængende om finansieringen af udrejsen. Under oplysnings- og motivsamtalen har ansøgeren forklaret, at han har tjent nogle penge, og at det er de penge, som han har betalt med. Ansøgeren kan ikke oplyse, hvor mange penge, der er anvendt til rejsen. Han har endvidere forklaret, at manden, som ansøgeren rejste med, betalte for rejsen. Forespurgt herom under nævnsmødet har ansøgeren svaret afglidende og usammenhængende. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens divergerende og usammenhængende forklaringer kan begrundes med at ansøgeren lider af hukommelsestab, således som han har oplyst under asylsamtalen. Der henvises blandt andet til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen har forklaret, at han er sund og rask, men at han dog har ondt i hoften, fordi han er blevet slået med en geværkolbe. For så vidt angår ansøgerens frygt for tilbagevenden på grund af klanmæssige tilhørsforhold finder Flygtningenævnet ikke, at der er tale om forhold af en karakter og intensitet, hvorefter forholdene kan betegnes som asylbegrundende. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2016/23/THJ
