Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014.
”Ansøgeren er etnisk oromo og muslim af trosretning fra Etiopien. Ansøgeren har været medlem af en ungdomsstøttegruppe til Oromo Liberation Front (OLF) siden 2012. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Etiopien frygter myndighedernes overgreb. Han deltog [i foråret] 2014 i en demonstration i Gelemso, fordi de etiopiske myndigheder havde vedtaget en lov om at udvide Addis Ababa. Hans opgave var at fortælle andre om demonstrationen forud for, at den fandt sted. Han blev i forbindelse med demonstrationen anholdt af de etiopiske myndigheder, hvorefter han var fængslet på en militærlejr i knap fire måneder. Han blev her afhørt utallige gange om, hvorvidt han havde været med til at arrangere demonstrationen, ligesom han blev udsat for fysiske overgreb. [I sommeren] 2014 flygtede ansøgeren fra fængslet, hvorefter han tog ophold hos en af sin onkels bekendte, inden han tre dage efter udrejste fra Etiopien. Ansøgerens forældre har efter ansøgerens udrejse været fængslet af de etiopiske myndigheder som følge af, at myndighederne ikke kunne finde ansøgeren. Moderen blev løsladt efter 15 dages fængsling, hvorimod faderen fortsat er forsvundet. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flertallet har herved lagt vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen intet har oplyst om sin egen tilknytning til en ungdomsstøttegruppe til OLF, herunder at han gennem en periode på omkring to år deltog i et til to månedlige møder i gruppen og indsamlede penge, som han hver måned afleverede til gruppen. Flertallet finder ansøgerens forklaring om, at han ikke fortalte sin familie – herunder sin fader, der i mange år var politisk aktiv i OLF – om sin egen rolle til støtte for organisationen, usandsynlig. Flertallet finder det endvidere helt usandsynligt, at ansøgeren var i stand til at flygte fra militærlejren på den af ham beskrevne måde ved sammen med 11 medfanger – der ifølge ansøgerens forklaring ligesom han selv skulle henrettes – at blive efterladt ubevogtet så længe, at fangerne kunne løbe hen til et hegn, som ansøgeren og i hvert fald andre af fangerne uden større problemer var i stand til at kravle over og derfra løbe væk. På denne baggrund finder flertallet ikke anledning til at udsætte sagen med henblik på torturundersøgelse af ansøgeren. Flygtningenævnets flertal finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/12/SLN
