Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at hun er etnisk tigrinya og kristen ortodoks fra […] i Etiopien. Hun har boet i Etiopien i hele sit liv og har amhari som sit modersmål. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved indrejse i Eritrea frygter at skulle aftjene nationaltjeneste. Ved en tilbagevenden til Etiopien frygter hun endvidere, at hendes tidligere samlever vil dræbe hende, samt at hun skal leve i et land, hvor hun ingen rettigheder har. Til støtte herfor har ansøgeren forklaret, at hendes forældre i 1998 fik besked på at flytte tilbage til Eritrea. Ordren omfattede også ansøgeren, der på det tidspunkt var 14 år. Ansøgeren rettede sig ikke efter dette og flyttede i stedet ind hos sin muslimske kæreste […], der boede i landsbyen […], to timers kørsel fra […]. Hun har ikke siden haft kontakt til sine forældre. I 2010/2011 forlod ansøgeren […], fordi han i de seneste fire år mange gange havde været voldelig over for hende og havde foranlediget, at hun to gange ufrivilligt havde aborteret. Familien ville ikke have, at hun skulle have et barn med […], da hun var kristen og nægtede at konvertere til islam. Efter tilbagekomsten til […], forsøgte ansøgeren at få udstedt et etiopisk ID-kort. På kommunekontoret fik hun afslag på ansøgningen under henvisning til, at hun skulle være udrejst sammen med sine udviste forældre, og at hun dermed opholdt sig ulovligt i Etiopien. Efter at have boet og arbejdet i […] i omkring et år hørte hun fra en veninde til moderen, at […] havde spurgt efter hende på det lokale marked og havde sagt, at han ville dræbe ansøgeren. Tre til fire dage senere udrejste hun illegalt til Sudan. Under rejsen til Danmark mistede hun sin dåbsattest samt fotografier af sine forældre. Flygtningenævnets flertal kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun og hendes forældre er eritreiske statsborgere, til grund. Flertallet bemærker herved, at det forekommer påfaldende, at ansøgeren, der efter sin forklaring boede sammen med sine forældre, til hun var 16 år gammel, er stort set uden viden om sin familie og dens hjemegn i Eritrea. Det forekommer ligeledes påfaldende, at ansøgeren på intet tidspunkt har søgt at komme i kontakt med sine forældre, siden hun skiltes fra dem. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om flere forhold. [I vinteren] 2015 har ansøgeren forklaret, at der gik næsten tre år, fra hun mistede sit andet barn, indtil hun forlod Ahmed, mens hun [i sommeren] 2015 har forklaret, at der gik to-tre måneder. Om sin første abort har ansøgeren [i vinteren] 2015 forklaret, at Ahmed låste hende inde og hentede en kvinde, som stak metalgenstande op i ansøgerens underliv for at fjerne barnet. På nævnsmødet [i efteråret] 2015 har ansøgeren forklaret, at svigermoderen gav hende medicin, så hun aborterede. Flertallet bemærker endvidere, at ansøgeren har erkendt, at hun ved sin indrejse i Danmark til politiet gav flere urigtige oplysninger, herunder om, at hun er født i Eritrea. Ansøgerens forklaring om, at hun gav de urigtige oplysninger, fordi hun var bange og forvirret, forekommer ikke overbevisende. Endelig lægger flertallet vægt på, at ansøgerens forklaring om sin rejse til Danmark forekommer usammenhængende og divergerende. Ansøgeren har den [i vinteren] 2015 forklaret, at hun under rejsen til Danmark skiftede tog fire gange, en gang i Italien, en gang i et andet land og to gange i Tyskland, og at toget i Tyskland kørte ombord på en færge. På nærmere spørgsmål til indrejsen i Danmark set i forhold til den omstændighed, at hun af politiet blev antruffet på [navngiven station i Danmark], har ansøgeren forklaret, at hun også skiftede tog i Danmark. Ansøgeren har i øvrigt svaret usikkert og afglidende på spørgsmål herom. Ansøgerens forklaring om at hun på stationen om natten tilfældigt traf en anden eritreisk kvinde forekommer ikke troværdig, og det samme gælder forklaringen om, at agenten fulgte hende helt til [navngiven by i Danmark] og steg af toget sammen med hende og udpegede politistationen for hende. Sammenfattende finder flertallet, at ansøgeren må anses for at være etiopisk statsborger, således at hun asylretligt skal vurderes i forhold til dette land. Da flertallet efter sin vurdering af ansøgerens generelle troværdighed ikke kan lægge til grund, at […] mere end et år efter, at hun forlod ham, skulle have søgt efter hende i […] og truet med at slå hende ihjel, findes ansøgeren ikke at have sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Etiopien vil være i konkret og reel risiko for at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2016/11 NIN
