Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk tigrinya og ortodoks kristen fra Eritrea. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er eritreisk statsborger, og at han frygter at indrejse i Eritrea, fordi han har hørt, at der er dårlige vilkår i landet. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Sudan frygter forfølgelse fra de sudanesiske myndigheders side, herunder ubegrundede fængslinger og de særdeles indskrænkende bevægelsesmuligheder. Han har derudover oplyst, at eritreere er udsat for diskrimination i Sudan. Ansøgeren har endeligt oplyst, at han ikke mener, at han har ret til at indrejse lovligt i Etiopien, fordi hans fader var eritreisk statsborger. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans moder, der er etiopisk statsborger, emigrerede fra Etiopien til Sudan sammen med sin moder, da hun var et år gammel. Her mødte hun ansøgerens fader, der var eritreisk statsborger. Ansøgeren er født og opvokset i en flygtningelejr i Sudan. Ansøgerens fader afgik ved døden, inden han lærte ham at kende. Ansøgerens moder opholder sig fortsat i flygtningelejren i Sudan. Ansøgeren blev i Sudan på et ukendt tidspunkt i 2003 fængslet i tre måneder uden grund. Ansøgeren blev anholdt af de sudanesiske myndigheder en dag, hvor han var i byen, fordi han ikke havde den fornødne dokumentation på, at han måtte opholde sig i byen. Dagen efter ansøgeren blev anholdt, fik han en slags dom på, at han enten skulle i fængsel i tre måneder eller betale nogle penge. Derefter sad han tre måneder i fængsel. Ansøgeren gjorde blandt andet rent i fængslet. Efter ansøgeren havde afsonet sin straf, blev han løsladt, uden de sudanesiske myndigheder sagde noget til ham. Ansøgeren tog herefter hjem til sin familie. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han én gang har fået en lussing, fordi han sad på en café og drak te under Ramadanen. Han blev tilbageholdt i 24 timer, hvorefter han blev løsladt. Ansøgeren har derudover oplyst, at eritreere og etiopiere i Sudan bliver kaldt Habish, som er et skældsord. Det påhviler en asylansøger at sandsynliggøre sin identitet og det asylgrundlag, som han påberåber sig. Det må tillægges vægt, at oplysningerne om ansøgerens identitet og herkomst alene er baseret på hans mundtlige oplysninger. Han har oplyst, at hans moder er fra Etiopien. Ansøgerens oplysninger om faderen, som ifølge ansøgeren døde, da ansøgeren var to år gammel, er alene baseret på, hvad moderen har fortalt. Ansøgeren har ingen konkret viden om faderens forhold og har heller ikke foretaget sig noget aktivt for at undersøge dette nærmere eller i øvrigt sandsynliggøre sit eritreiske statsborgerskab. Ansøgeren har heller ikke på noget tidspunkt opholdt sig i Eritrea. Ansøgeren må herefter anses for etiopisk statsborger. Ansøgeren, der fremstår helt uprofileret, har ikke haft problemer med myndighederne i Etiopien. Uanset de generelt vanskelige forhold i Etiopien, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved indrejse i Etiopien risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, ligesom det heller ikke kan antages, at han ved indrejse i landet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Etiopien/2015/4