Nævnet stadfæstede i december 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tigrinya og ortodoks kristen af religiøs overbevisning fra Addis Abeba i Etiopien. Ansøgeren har været medlem af [et navngivet parti] med henblik på at finde sin fader. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er statsborger i Eritrea, og at han ved en tilbagevenden til Eritrea frygter, at han vil blive tvunget til at aftjene nationaltjeneste. Ansøgeren har derudover oplyst, at han ikke kan vende tilbage til Etiopien, da han frygter, at de etiopiske myndigheder vil fængsle eller slå ham ihjel, fordi han har forsøgt at opsøge sin fader, som er blevet fængslet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i Eritrea oplyst, at hans fader er eritreisk statsborger. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hans konflikt med myndighederne i Etiopien er opstået som følge af, at hans fader for ti år siden blev fængslet, da han blev beskyldt for at være medlem af oppositionspartiet, [et andet navngivet parti], og for at indoktrinere sine elever. Ansøgeren har efter sin faders forsvinden forsøgt at skabe kontakt til sin fader ved, at han en til to gange månedligt, fra han var 19 år og indtil sin udrejse af Etiopien [i foråret] 2014, har mødt op til møderne hos [et navngivet parti]. Fordi ansøgeren har forsøgt at finde sin fader, blev han i Etiopien opsøgt af de etiopiske myndigheder, som tilbageholdte ham syv gange, før de [i foråret] 2014 kom til hans bopæl med en arrestordre. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren er registreret som eritreisk statsborger. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgerens fader, der er veluddannet, har givet udtryk for, at ansøgeren selv kunne vælge sit statsborgerskab, når han blev 18 år, og at ansøgeren har haft ansættelse på [et navngivet sted] i Addis Abeba. Nævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har fremskaffet visse dokumenter for at underbygge sin nationalitet, men de afgørende dokumenter er ikke fremlagt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren efter sin baggrund må antages at være etiopisk statsborger eller i det mindste kunne opnå etiopisk statsborgerskab. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren, såfremt han må anses for statsløs, også vil skulle vurderes i forhold til Etiopien, som er det land, hvori han senest havde fast bopæl. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om tilbageholdelser af det etiopiske politi må anses for ganske divergerende og usikker, selvom ansøgeren er veluddannet. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren vel kan have været tilbageholdt nogle gange af det etiopiske politi, uden at han i den forbindelse er blevet udsat for vold. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren er blevet løsladt efter den seneste tilbageholdelse cirka fire måneder før udrejsen uden yderligere betingelser, og at ansøgeren har forklaret, at han ikke har været indblandet i aktiviteter, der kunne føre til interesse fra de etiopiske myndigheders side, efter dette tidspunkt. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren skulle være i de etiopiske myndigheders søgelys, og at der skulle være udstedt en arrestordre mod ham. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Etiopien. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etiopien/2015/17
