Nævnet stadfæstede i maj 2007 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Etiopien, født i 1972. Indrejst i 2002. Ansøgning om asyl indgivet i 2005. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren er etiopisk statsborger, at faderen er fra Etiopien, at moderen er fra Eritrea, hvor ansøgeren blev født, at familien flyttede til Etiopien, da ansøgeren fyldte seks år, at faderen gjorde tjeneste i det etiopiske militære og at ansøgeren ikke havde været politisk aktiv. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at hun frygtede at blive henrettet af militæret på grund af en desertering omkring 1993-94, og at hun endvidere frygtede at blive deporteret til Eritrea på grund af sin blandede etniske herkomst. Selvom ansøgeren på enkelte punkter havde forklaret upræcist om sin videre færden, kunne nævnet i det væsentlige lægge hendes forklaring til grund. Det blev herefter lagt til grund, at ansøgeren meldte sig frivilligt til militærtjeneste i 1991. Efter en seks måneders rekrutuddannelse blev hun udstationeret i et område, hvor hun som mening soldat beskæftigede sig med kantinearbejde og vagttjeneste, at hun under denne udstationering blev udsat for seksuelle krænkelser fra mandlige militærfolks side, at ansøgeren omkring 1993-94 deserterede, at hun kort tid efter blev anholdt og fængslet, at hun under fængslingen ligeledes blev udsat for overgreb, at hun flygtede fra fængslet i forbindelse med nogle optøjer, og at hun herefter flygtede til Sudan, hvor hun i en flygtningelejr traf sin nu tidligere ægtefælle. Flygtningenævnet lagde videre til grund, at ansøgeren fik udstedt etiopisk pas i september 1994, at hun i forbindelse hermed opgav urigtigt navn og fødselsår, at passet blev forlænget flere gange frem til 2006, og at ansøgeren to gange i perioden forud for indrejsen til Danmark havde længere ophold i Etiopien. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren på grund af deserteringen risikerede repressalier fra de etiopiske myndigheder, som kunne begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Nævnet lagde herved vægt på, at forholdet lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren havde haft en underordnet stilling. Det kunne videre ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede at blive deporteret til Eritrea. Der blev herved lagt vægt på, at moderen og fire af ansøgerens søskende vedvarende havde været i stand til at opholde sig i Etiopien, og at ansøgeren er etiopisk statsborger og tidligere havde fået udstedt pas. Endelig blev det efter de foreliggende baggrundsoplysninger (f.eks. nr. 104 og 118) lagt til grund, at risikoen for deportation af etiopiske statsborgere med eritreisk baggrund var meget lille. Flygtningenævnet fandt heller ikke, at der forelå en asylbegrundende subjektiv frygt. Der blev herved lagt vægt på, at de påberåbte overgreb lå langt tilbage i tid, og at ansøgeren i den mellemliggende periode havde haft to længerevarende ophold i Etiopien. Endelig indgik det ved nogen vægt i nævnets vurdering, at ansøgeren først ansøgte om asyl i efteråret 2005. Idet de generelt vanskelige forhold i hjemlandet ikke i sig selv kunne begrunde asyl, kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren havde været forfulgt ved udrejsen, eller at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kunne det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Etiopien/2007/1
